Julie Berthelsen fejrede kærligheden: Hyldede manden på bryllupsdagen

Sangerinden Julie Berthelsen hyldede ægtemanden Minik Dahl Høegh på bryllupsdagen med rørende ord på Instagram.

Der er gået fire forrygende år for ægteparret Julie Berthelsen og håndboldspilleren Minik Dahl Høegh, og det blev selvfølgelig markeret på Instagram.

Sangerinden har virkelig fundet sit livs kærlighed i den grønlandske håndboldspiller, som hun har to børn med.

Det vidner billedet i opdateringen da også tydeligt om, for her ses de to i en tæt omfavnelse, mens kærligheden stråler fra dem.

– Bryllupsdag ♥️ 4 år i dag ? Asavakkit♥️ (Jeg elsker dig red.), skriver hun i opdateringen.

Se billedet herunder eller klik her.

Sex sker på altanen

Sangerinden har da også for nyligt afsløret, at ægteparret er gode til at holde liv i gnisten ved at sørge for at være intime, selv om de er blevet en børnefamilie.

– Det har vi været gode til. Ferier med børnene non-stop 24/7. Hvor gør man det lige uden at…Nogle gange bliver man nødt til det, har hun udtalt i DR-podcasten “Fantasier”.

Her afslørede hun, at sex mellem hende og Minik Dahl Høegh kan foregå både på altanen eller i bilen.

Julie Berthelsen
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Manden flyttede

De sidste år har dog også budt på udfordringer for de to, for en ny kontrakt med en svensk håndboldklub bragte Julie Berthelsens mand til Sverige.

Samtidig blev Julie Berthelsen hjemme i Danmark med børnene, men i starten af sidste år flyttede hun så op til sin mand i Sverige.

Vi håber, at ægteparret havde en god bryllupsdag!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!