Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Jeanette Ottesen overraskede som TV-vært: Fedt at mærke adrenalinen igen

Jeanette Ottesen agerede gæstevært på det populære program ‘Aftenshowet’.

Det ser heldigvis ud til, at de mørke skyer er begyndt at forsvinde væk fra Jeanette Ottesen.

Den tidligere elitesvømmer lagde ikke skjul på, at hun har været helt nede i kulkælderen i en længere periode.

Tilbage i slutningen af 2022 kunne Jeanette nemlig annoncere, at hun skulle skilles fra manden Marco Loughran grundet utroskab.

Den triste nyhed kom blot få måneder efter, at de var blevet forældre til sønnen Harley.

Hertil havde de i forvejen datteren Billie-Mai.

Har fået ny kæreste

I sidste måned bekræftede den tidligere elitesvømmer så, at hun ikke længere var single.

– Ja, jeg har fået den dejligste kæreste, lød det i en story.

Og det er altså ikke kun datingmarkedet, som Jeanette Ottesen har fundet overskuddet til at komme på igen.

Det gælder også jobmarkedet.

Hun har nemlig kastet sig ud i noget helt nyt.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jeanette
Jeanette Ottesen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Gæstevært på Aftenshowet

Normalt kender vi Jeanette Ottesen fra svømmebassinet, hvor hun både har hevet VM- og EM-guldmedaljer hjem.

Hertil er det også blevet til en fin bronzemedalje under OL i 2016.

Efter karrieren har Jeanette dog opbygget en fin forretning som online coach, hvor hun både deler træningsvideoer og tips til sundere mad.

Men nu kan hun også skrive tv-vært på sit cv.

Jeanette Ottesen var nemlig gæstevært torsdag aften, da det populære program ‘Aftenshowet’ blev sendt.

I en video Jeanette har delt efterfølgende, sætter hun ord på oplevelsen.

– Jeg er færdig på ‘Aftenshowet’. Det var sjovt og spændende… man mærker lidt den der adrenalin, jeg havde rigtig meget i min sport, dengang jeg svømmede, så det var fedt at mærke svedige håndflader og adrenalinen og suset i maven. Jeg håber, at I synes, at jeg var okay, lyder det fra Jeanette.

Du kan se eller gense Jeanette som vært i ‘Aftenshowet’ HER.

Hvad tænker du om Jeanettes præstation som gæstevært? Del dit svar i kommentarsporet. Del også gerne artiklen.