I december blev den 37-årige journalist Ditte Haue mor for første gang, da hendes lille søn kom til verden. Men efter fødslen kommer hun nu med et opråb.
I slutningen af sidste år blev Ditte Haue mor for første gang, da hendes søn Jonathan kom til verden. Faderen til sønnen er Ditte Haues kæreste Rasmus Moltke. Han havde i forvejen datteren Lili Rose fra et tidligere forhold.
Lige nu går Ditte Haue hjemme på barsel med sin lille dreng, men midt i den dejlige tid, er hun ude med et opråb.
For når det kommer til fødsler er der rigtig mange holdninger. Nu opfordrer hun til, at vi gentænker, hvad der er “rigtige” og “forkerte” fødsler.
Deler sårbart billede
Da sønnen Jonathan kom til verden, valgte Ditte Haue undervejs at få et kejsersnit, og nu deler hun et ærligt billede af sit ar, da hun har gjort sig nogle tanker om, hvordan vi omtaler kvinders fødsler.
– Jeg har aldrig delt noget så nøgent og sårbart som det her. Arret efter min fødsel. Det er hverken særlig pænt eller unikt. Hver fjerde mor får faktisk sådan et med sig hjem sammen med deres nyfødte, skriver hun og fortæller mere om, hvordan hendes egen oplevelse var i tiden efter fødslen.
– Det gjorde ondt som bare pokker i de første dage. Men smerten forsatte i månedsvis efter. Og begyndte allerede inden, maveskindet blev skåret op. Jeg er nemlig en af dem, der under min fødsel valgte kejsersnittet. Fordi jeg hverken turde eller ville forsætte min vaginale fødsel. Det er en mulighed, vi har i Danmark. Og som mange kvinder rundt om i verden kæmper for at få, skriver hun.
Vil gøre op med forbandelse
Men selvom man kan vælge at få et kejsersnit i Danmark, så har mange mennesker holdninger til, hvordan den “rigtige” fødsel er.
– Men selvom valget eksisterer, er det, som med så meget andet, teoretisk. For der findes stadig kun een rigtig måde at føde på. Det finder man ud af, når man vælger “den forkerte”. Vi kvinder har siden syndefaldet skullet føde i smerte. Som selveste gud dømte os til. Men jeg tænker tiden er kommet til at gøre op med den forbandelse, skriver hun.
Hun afslutter sit opslag med en opfordring til sine følgere.
– At du næste gang, du ser en, taler med en, eller hører om en, der enten har fået epidural, kejsersnit eller anden “unaturlig hjælp” til fødsel, husker på, at alle fødsler er rigtige.
Du kan se billedet herunder eller ved at trykke HER.
Så stærkt at Ditte Haue deler det her! Nu hjælpes vi ad med at ønske Ditte Haue alt det bedste fremover.