En dansk mand deler nu sit opråb fra hospitalssengen.
Der er meget man skal passe på som cyklist i trafikken.
Men selvom man gør sit allerbedste for at passe på sine omgivelser, så er det ikke altid, at det er nok.
Det lærte Kenneth Gislum desværre på en voldsom måde, da han forleden var på vej på arbejde.
Det skriver TV 2 Østjylland.
Både ned ad bakke og i medvind kom han kørende fra Hammel mod Søften med hele 50 kilometer i timen, da det forfærdelige skete.
Kenneth fortæller til mediet, at han kunne se en mand stå længere fremme på venstre side af cykelstien, og på den modsatte side fik han øje på mandens hund, der var på vej ud af noget buskads.
Hunden valgte at krydse cykelstien, men havde ikke set Kenneth, der kom cyklende.
Hverken Kenneth eller hunden kunne nå at stoppe op, og Kenneth røg derfor direkte i asfalten.
Og det var ikke bare småskrammer, som Kenneth Gislum endte med at få.
Artiklen fortsætter under billedet…
Deler vigtigt opråb
Et brækket kraveben, et brækket skulderblad, seks brækkede ribben, en brækket tommeltot, en blodansamling i maveregionen og en hel masse hudafskrabninger blev det til, skriver TV 2 Østjylland.
Han har derfor lige siden været indlagt på Skejby Sygehus.
Kenneth vurderer dog selv, at han var heldig. Til mediet viser han blandt andet sin ødelagte cykelhjelm frem og fortæller, at hvis det ikke var for den, så er han overbevist om, at han ikke havde været her.
Det er derfor også direkte fra hospitalssengen, at Kenneth nu kommer med et vigtigt opråb.
– Jeg synes, man skylder sig selv og omverdenen at have sin hund i snor hele tiden og i en snor, hvor man rent faktisk har styr over sin hund, udtaler han til mediet.
Han ved godt, at der er folk, der mener, at de har styr på deres hund, selvom de ikke har snor på, men han forsøger dog samtidig at understrege de alvorlige ting, der kan ske med hunden og med andre mennesker.
Hjælp os med at dele Kenneths vigtige opråb, så vi forhåbentligt kan undgå flere alvorlige ulykker i fremtiden.