Annette Heick har delt en video fra køkkenet, der afslører, hvorfor ægtemandens boller altid bliver så dejligt sprøde.
Når man nævner Jesper Vollmer, så vil de fleste helt sikkert tænke på hans evner som kok.
Interessen for mad har stort set altid været der for Jesper. I et stort interview med Newsner kunne Keld og Hilda også for nylig fortælle, hvordan Jesper ønskede at smage svigerforældrenes mad, når de var ude at spise på restauranter sammen.
Det er heldigvis blevet til en masse tryllerier i køkkenet selv for Jesper Vollmer og heldigvis for danskerne, så er han ikke bleg for at dele ud af sin gastronomiske viden.
Han er nemlig bedst kendt for sin rolle som tv-kok, hvor han tit er at finde i ‘Go’ morgen Danmark’, hvor han tilbereder lækre retter.
Læs mere: Jesper Vollmers søn er blevet student: “Jeg er så stolt”
Læs mere: Jesper Vollmer og Annette Heick fik deres yngste søn konfirmeret: I tårer på den store dag
Læs mere: Jesper Vollmer viser hemmeligt trick for at få flæskesværen sprød: Her er det geniale tip
Deler trick fra køkkenet
Udover sine optrædener i morgenprogrammet så har Jesper også været med i ‘Spis og Spar’ på DR, og så har han både sin egen madklub og kokkeskole Klub Vollmer.
Hertil har han også koncepthuset Rå sammen med sin hustru Annette.
Slutteligt skal man selvfølgelig ikke glemme, at Jesper Vollmer også var køkkenchef i hele ti år i det danske kongehus.
Nu bliver der så delt endnu et trick fra køkkenet.
Parret befinder sig lige nu på Bornholm, hvor Jesper har disket op med sine legendariske morgenboller, og nu viser Annette altså, hvorfor de altid bliver så sprøde.
Artiklen fortsætter under billedet…
I højt humør på solskinsøen
Hun har delt en video fra køkkenet, der viser både et lækkert morgenbord med bollerne og lidt frugt.
– I højt morgenhumør på solskinsøen, skriver hun i opslaget.
I videoen stiller hun selv spørgsmålet:” Hvordan bliver Jespers boller så sprøde…?”
Herefter deler hun selv svaret.
Annette filmer først bollerne, men begynder efterfølgende at filme til den ene side og afslører, at parret ikke er alene på øen.
I videoen ses nemlig Keld Heick, der har fundet både guitaren og det store smil frem.
– Der bliver spillet for dem!, skriver Annette, hvorefter hun filmer over på Jesper, der ryster på hovedet.
Hvordan Jesper har formået at smugle Keld Heick ind i kongehuset, når han har serveret sine famøse morgenboller, vides ikke.
Du kan se den sjove video herunder eller HER.
Hvor er det dejligt, at de nyder ferien. Lad os sende en skøn hilsen til familien i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.