Siden Sara Maria Franch-Mærkedahl første gang tonede frem som vejrvært på TV 2, er der sket meget i den 43-årige kvindes liv.
Især hendes medvirken i ‘Vild med dans’ i 2014 gjorde hende landskendt. Her endte hun sammen med dansepartneren Silas Holst med at vinde programmet. Kombineret med sit arbejde som vejrvært blev hun i det grad et ansigt, som danskerne så ofte.
Sara Maria, der er mor til døtrene Vega Marie og Kastanje, har i mange år arbejdet som vejrvært på TV 2, men har også prøvet kræfter med at være moderator, konferencier, vært, foredragsholder og kommunikator.
1. marts startede hun som freelance, og var væk fra skærmen i flere måneder. Her arbejdede hun blandt andet for Cirkus Arena.
Men nu er der mere jobnyt fra den 43-årige kvinde.
Fortsætter som vejrvært
Tilbage i juni kom det nemlig frem, at Sara Maria Franch-Mærkedahl for en kort stund ville vende tilbage som vejrvært henover sommeren. Men efter hun har været tilbage på sin gamle arbejdsplads, forlader hun den ikke lige med det samme.
– Jeg har sagt ja til at tage freelance vagter på TV 2 Vejret de næste måneder – blot for at svare alle Jer, der så sødt spørger, skriver hun i et opslag på Instagram. Hun er i fuld sving med vagterne.
– Vi sender fra Nordjylland de næste 3 dage – og glæder os til det gode vejr igen i morgen – så lukker vi lige nu øjnene for weekendens vejr, skriver hun i opslaget.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Privat er Sara Maria Franch-Mærkedahl kæreste med skuespilleren Nicolaj Kopernikus. De købte i slutningen af sidste år et hus sammen, som de løbende har været ved at sætte i stand.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Sara Maria Franch-Mærkedahl alt det bedste fremover.