Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Efter hjernerystelse: Nu genskaber Preben Kristensen ikonisk billede

Tidligere i år blev Preben Kristensen ramt af en hjernerystelse, hvilket skabte problemer for hans medvirken i Hjørring Revyen.

I slutningen af maj var Preben Kristensen ude for et voldsomt fald under prøverne til Hjørring Revyen. Det resulterede i, at han fik en hjernerystelse. Desværre skete det lige inden premieren på revyen, som han skulle spille med i hele sommeren.

Revyen havde premieren den 10. juni, men et par dage før kunne Preben Kristensen fortælle, at det gik fremad med hans helbred.

– Jo, jeg har det bedre og bedre dag for dag. Jeg er med på scenen ved premieren, men i begrænset omfang. Vi satser på, at jeg er fuldt tilbage senere på måneden, skrev han dengang til Newsner.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Men selvom det gik fremad, så havde revyen hyret skuespilleren Morten Staugaard, som kunne tage over, når det var for meget for Preben Kristensen.

Henover sommeren har han spillet med, så meget det har været muligt, men lørdag sluttede revyen for i år.

Sjovt billede fra vandkanten

Tiden er dog ikke kun gået med arbejde henover sommeren. Der har været tid til gode stunder, og en af dem har Preben Kristensen valgt at dele på Instagram.

I revyen spiller han sammen med Kasper Le Fevre, Donald Andersen, Christiane G. Koch og Trine Gadeberg. Det er sidstnævnte, som han har været ude og nyde den danske sommer med.

Godt pakket ind i hat og slåbrok går han arm i arm sammen med Trine Gadeberg, og måden de går på minder om et ikonisk dansk billede.

Det drejer sig om P.S. Krøyers billede ‘Sommeraften på Skagen Sønderstrand’, hvor malerne Marie Krøyer og Anna Ancher går arm i arm.

– Vi der elsker Vesterhavet, skriver Preben Kristensen til billedet.

Veninden og kollegaen Trine Gaedeberg har delt det samme billede, og hun sætter lidt flere ord på den hyggelige stund.

– Arm i arm på stranden med min bedste legekammerat Preben Kristensen, skriver hun til billedet, inden hun takker for denne sæson i Hjørring revyen.

– Jeg siger tak til hele holder bag revyen. Tak til Tversted. Endnu engang er jeg bjergtaget af de mennesker der bor der, og ikke mindst naturen, skriver Trine Gadeberg på Instagram.

Du kan se Preben Kristensens billeder herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Preben Kristensen alt det bedste fremover.

 

Læs mere om...