Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Vender Silas Holst tilbage i ‘Vild med dans’?: Her er hans kryptiske svar

Danseren sætter nu ord på et muligt comeback.

Det er ved at være en håndfuld år siden, at Silas Holst sidst trådte ind på dansegulvet i forbindelse med en udsendelse af ‘Vild med dans’.

Her dansede han sammen med tv-værten Lise Rønne, hvor parret opnåede en flot 2. plads.

Efterfølgende valgte Silas at at trække sig fra programmet, hvorefter han har lavet alt fra musicals til at agere medlem af et boyband. Næste år skal han så være en del af Cirkusrevyen.

Men nu er der opstået en oplagt mulighed for et comeback.

I sidste uge meldte TV 2 således ud, at når 20. sæson af ‘Vild med dans’ begynder, så vil der være en “ledig stol”.

‘Vild med dans’-legenden Jens Werner har nemlig valgt at stoppe som dommer, hvortil TV 2 offentliggjorde planen om, at der hver uge i stedet skal sidde en gæstedommer i stolen.

Endnu større blev sandsynligheden så også, da det kom frem, at det ville være forskellige ‘Vild med dans’-personligheder, da man anser den kommende sæson som en jubilæumssæson.

Danskerne har deres favoritter

Newsner valgte at spørge danskerne om, hvem de helst ville se som gæstedommer i programmet, og her var folkets ønsker tydelige.

Det var nemlig særligt de tidligere dansere Steen Lund og netop Silas Holst, som danskerne allerhelst så vende tilbage som dommere.

Det ville også være en yderst rutineret herre, som programmet ville få tilbage ved at vælge Silas Holst. Danseren har tidligere vundet konkurrencen hele tre gange.

Seneste gang var i 2019, hvor han og Jakob Fauerby blev det første mandlige par, der kunne lade sig hylde som vindere.

Nu svarer Silas Holst så selv på om han er at finde som dommer i næste sæson.

Artiklen fortsætter under billedet…

Silas
Silas Holst. Foto: Lars E Andreasen/Ritzau Scanpix

Man skal aldrig sige aldrig

Og det lader umiddelbart til, at man bliver skuffet, hvis man forventer at se Silas Holst i en dommerstol. Eller gør man?

I et interview med HER&NU fortæller danseren selv, at han endnu ikke er blevet spurgt, og han regner således heller ikke med, at det kommer til at ske.

Han kommer dog med et kryptisk svar, når spørgsmålet lyder på, om han kunne tænke sig at vende tilbage.

– Det ved jeg faktisk ikke, om jeg ville. Jeg kan godt lide programmet, men nu er jeg jo også stoppet. Man skal aldrig sige aldrig, det kan godt være. Umiddelbart tror jeg det ikke, men det kan godt være, at hvis de ringede og spurgte mig, at jeg så tænkte noget andet, udtaler han til mediet.

Selv peger Silas Holst på, at det er et overstået kapitel, og at han nu er tilknyttet en musical i stedet.

Det er i hvert fald stensikkert, at Jens Werner er tilbage både fredag d. 27. oktober og i den store finale fredag d. 24. november.

Hvad tænker du om Silas Holst svar, og håber du på at se Silas Holst i stolen i den kommende sæson? Del dine svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.