Det kan kom et chok for mange, da det i sidste uge kom frem, at Karsten Ree er ramt af demens. Efter den triste nyhed, taler hustruen Janni nu for første gang.
I sidste uge kunne Janni Ree fortælle, at ægtemanden Karsten Ree er blevet ramt af demens.
Siden har familien holdt sig uden for rampelyset, og Janni Ree har også været mere stille på de sociale medier. Her er det kun blevet til stories om hundene og et sødt opslag om børnebørnene.
Men i går var Janni Ree ude på den røde løber, hvor hun åbnede lidt op for, hvordan hun selv har det som pårørende.
– Nu vil jeg ikke nævne så meget om det, vi har sendt en pressemeddelelse ud, men det er selvfølgelig altid lige så hårdt for pårørende i sådan en situation. Det er ingen hemmelighed. Jeg tror faktisk, det er værre, siger Janni til B.T.
Har brug for ro
Familien valgte i sidste uge at sende en pressemeddelelse ud omkring Karstens sygdom, som Janni også henviste til i går.
Men selvom de har valgt at dele nyheden, så kom de samtidigt med en hjerteskærende opfordring.
– Det er vigtigt for Karstens familie, at dette ikke giver anledning til yderligere opmærksomhed fra mediernes side. Det er familiens stærke ønske, at der er ro omkring ham, skrev de og fortsatte:
– Derfor vil vi hermed fra dags dato bede jer om at undlade at rette henvendelse til Karsten eller hans familie, eller iøvrigt at behandle hans helbred journalistisk. Vi håber på alles forståelse.
Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Karsten Ree og hans familie i den svære stund.