Da en forbipasserende fandt en kasse med en mærkelig tekst på, besluttede personen sig for at tage sig et nærmere kig. Så fandt de to små hundehvalpe, der havde det ekstremt dårligt.
En person besøgte sit lokale postkontor i Texas, USA, og lagde mærke til en mærkelig kasse, som lå på jorden.
Ved et nærmere kig, kunne man se en tekst, hvor nogen havde skrevet “gratis hundehvalpe.”
I nærheden fandt den forbipasserende to hvalpe, som var helt slået ud. Da det var ekstremt varmt udenfor, og det var tydeligt, at hundene havde det dårligt, valgte personen at tage dem med hjem.
“Spiste papir og sten”
Efter et par dage tog de lokale hundeaktivister Toni Taylor og Zully Vasquez Ventura over.
“Disse to schæferhundeblandinger blev forladt på et postkontor i Cleveland, Texas. Der stod en kasse med teksten ‘gratis’ ved dem. De var så sultne, at de spiste papir og sten for at overleve. Nu er der papir og sten i deres afføring. Disse bedårende babyer har brug for hjælp,” skrev Toni på Facebook.
Har været til dyrlæge
Heldigvis så et hundeinternat opslaget, og de har nu hentet vovserne, som forhåbentlig finder en kærlig familie, hvor de kan vokse op.
Søndag bekræftede de, at hvalpene havde været til dyrlæge.
“Hvalpene er i øjeblikket hos Clear lakes akutdyrlæge. Får tiltrængt undersøgelse og ormekur. Håber, at de ikke har flere sten i deres maver,” skriver de på deres side.
Tak fordi I hjælper disse stakkels guldklumper!