Philip Davali/Ritzau Scanpix

Peter Mygind runder 60 år: Her er hans rørende ord om den store dag

Skuespilleren har en masse, som han gerne vil takke.

Det er ved at være noget tid siden, at Peter Mygind har delt noget på de sociale medier, men mandag valgte skuespilleren dog at gå til tasterne for at dele en masse billeder og en skøn hilsen.

I dag fyldte Peter nemlig 60 år, og det valgte han selvfølgelig at markere på en både sød og sjov måde.

For tiden ser danskerne ham mest i rollen som Dan Sommerdahl i serien ‘Sommerdahl’.

Serien har netop afsluttet sin fjerde sæson, men det er allerede blevet meldt ud, at der også kommer en sæson fem af den populære serie.

Dybt taknemmelig

Skuespilleren har dog også en masse andre ikoniske roller på sit cv, og i forbindelse med sin fødselsdag har han selvfølgelig delt en masse billeder fra karrieren, der både tæller rollen som “Score-Kaj” og serierne ‘Nikolaj og Julie’, ‘Taxa’, ‘Riget’ og ‘Anna Pihl’.

– Jeg er dybt taknemmelig for min rejse som menneske og skuespiller, indleder Peter Mygind sit opslag.

– I dag fylder jeg 60 år, og i de sidste 40 år har jeg levet af det, jeg elsker, skriver han.

I samme moment sender Peter selvfølgelig en sød hilsen til sin familie.

Artiklen fortsætter under billedet…

Peter
Peter Mygind. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Takker for støtten på rejsen

– Jeg vil gerne takke min elskede hustru, skønne børn, dejlige venner og kolleger for jeres støtte og kærlighed på denne rejse.

Hertil sender Peter også en stor tak til forskellige organisationer, som han støtter.

Og der er ingen tvivl om, at Peter Mygind er en elsket herre. Kærligheden vælter nemlig indover ham i kommentarsporet, hvor flere ønsker ham stort tillykke.

– Kære vidunderlige Peter, du er et fantastisk menneske. Jeg er stolt over, vi er i familie, jeg er stolt over at være din kollega men mest af at være din ven. Tak for snakkene på set, derhjemme og til fester. Kys og kærlighed, lyder det fra skuespilleren Pilou Asbæk.

Også Hans Pilgaard, der selv fyldte 60 år for noget tid siden, har sendt en hilsen:

– Kære søde, sjove, hjertelige, kærlige, inspirerende menneske! Hjerteligt tillykke med fødselsdagen. Lad dig fejre og fetere som fortjent og velkommen i 60’er-klubben! De får os ikke. Knus Hans.

– Tillykke med den flotte dag, julemakker. Glæder mig til at se dig snart, skriver Natasja Crone.

Hertil er der også lykønskninger fra blandt andre Janni Pedersen, Brian Lykke, Neel Rønholt og Helle Thorning Schmidt.

Du kan se Peters opslag og billeder herunder eller HER.

Tak for de mange fine roller, Peter. Lad os ønske Peter Mygind stort tillykke med fødselsdagen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.