Natascha Linea er flyttet til Tyskland: Modtager stadig penge fra Danmark

TV-kendissen Natascha Linea har forladt Danmark for at undgå at få tvangsfjernet sine børn, men hun modtager stadig penge fra Danmark.

Selv om Natascha Linea har startet en ny tilværelse i Tyskland, hvor hun ville undgå en tvangsfjernelse af sønnerne Novah og Miso, så er hun ikke helt fri af Danmark.

De to drenge blev i foråret hentet af tysk politi og tvangsanbragt i Danmark, men Natascha Linea bor nu i landet sammen med sine nyfødte tvillingepiger.

Her lever hun dog stadig af ydelse fra Danmark, hvor hun lige nu er sygemeldt fra uddannelsen som social- og sundhedshjælper.

– Jeg kan læse resten i Aabenraa. Er snart færdig som social- og sundhedshjælper. Derefter tager jeg social og sundhedsassistent-uddannelsen, skriver hun på Instagram.

Natascha Linea
Foto: Fotograf Sonny Munk Carlsen/Ritzau Scanpix

Tyskland er hjem

Dermed vil Natascha Linea både få løn fra Danmark samtidig med, at hun lige nu også får barselsdagpenge.

Natascha Linea har da også flere gange understreget, at hun ikke har planer om at vende tilbage til Danmark, hvor tre af hendes børn opholder sig.

Lige nu ligger hun i en sag med Ankestyrelsen, hvor hun forsøger at få sine sønner hjem, og samtidig vil hun beskytte sine tvillingepiger mod tvangsfjernelse.

Tvillinger skal i institution

Nu afslører den nybagte mor, at hun snart skal starte på undervisning i tysk, og at hendes tvillinger skal i tysk institution.

Under opholdet i Tyskland har Natascha Lineas tre ældste børn endnu ikke set deres to nyfødte søstre, der kom til verden i slutningen af juni.

Et helt nyt liv for Natascha Linea!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!