7-årige Filip ligger på et sygehus i London med blodkræft og kommer ikke til at overleve.
Nu samles der penge ind for at han skal få sit sidste ønske opfyldt – at blive begravet i samme kiste som sin mor i Polen.
– Han siger, at hans mor kommer til at passe på ham i himlen, fortæller Filips far, Piotr til britiske The Mirror.
Allerede da Filip var 2 år gammel fik han beskeden om, at han var svært syg. Sidste år skulle drengen, sammen med sin far Piotr, få en svær besked om, at han var ramt af en slags leukæmi. Men trods måneders kemobehandlinger og stamcelletransplantationer har blodkræften nu spredt sig til hans tarme og lever.
Det eneste, som doktorerne på Great Ormond Street Hospital i London nu kunne gøre, var at lindre smerten så meget som muligt i drengens sidste dage her på jorden.
Filip ved, at hans liv ikke står til at redde – og derfor har han udtrykt et sidste ønske i livet. At blive begravet sammen med sin mor.
– Han siger, at jeg er hans engel, som ser efter ham her på jorden, og at hans mor kommer til at passe på ham, når han er i himlen. Jeg ved ikke, hvor godt han husker sin mor, eftersom han var så ung, da hun gik bort, men han har besøgt hendes grav, da han stadig havde det tilpas godt, og der talte han med hende, fortæller far Piotr til The Mirror.
Moderen Agnueszka døde af kræft, 33 år gammel, da Filip kun var 2 år gammel. Men da hun er begravet i Polen, kommer prisen for at fragte drengen til at være meget højere, end hvad Piotr, som selv er syg på grund af en rygskade og diabetes, har råd til. Han besluttede sig for at starte en indsamlingskampagne på internettet i håb om at få hjælp til at finansiere sin søns sidste ønske.
Målet var at samle cirka 55.000 kroner ind – men bare timer efter Piotr lagde kampagnen på internettet, havde de fået over 320.000 kroner. Faderen er i chok over al den hjælp, de har fået fra folk – og fra sygesengen sender Filip en lille hilsen.
– Tak fordi I hjælper med at gøre min drøm til virkelighed, hilser den lille dreng ifølge The Mirror.
Kræft er det værste, som findes, men Filip er nok den stærkeste og modigste person, jeg har hørt om. Tøv ikke med at dele artiklen, så flere kan få lov at læse om Filips utrolige styrke og mod.