Man skulle tro, at vi var kommet længere. Men selv i dag møder vi hver dag racisme og fordomme i vores samfund.
Selvom man kan mene, at det bør være op til den enkelte, så har mange et syn på, hvordan en familie “skal” se ud.
Aaron og Rachel Halbert ved alt om det. Trods ækle kommentarer og had for at have adopteret afroamerikanske børn, så stod parret fast – de havde ikke tænkt sig at lade noget så overfladisk som en hudfarve stå i vejen.
Men historien sluttede ikke der.
Parret Aaron og Rachel Halbert havde altid drømt om at blive forældre. Men da Rachel ikke kunne blive gravid, kom de frem til de i stedet skulle adoptere.
De ville give et hjem til et barn, som ellers ikke ville have en mor eller far. Hurtigt bestemte de sig derfor for at adoptere to mørkhudet små børn, en dreng og en pige.
Hos deres nye familie blev børnene overøst med kærlighed og omsorg. Men beslutningen vakte en del stærke reaktioner.
“Vi vidste, specielt i den sydlige del af Amerika, at et lyshudet par med mørklødet børn kan skabe en mængde forskellige reaktioner. Der er altid en ældre hvid kvinde i supermarkedet som kigger på os med ren afsky, eller en afro-amerikansk mor som kigger på os og bare ryster på hovedet”, fortæller Aaron i Washington Post.
Aaron og Rachel var ligeglade. De ville ikke lade hverdagsracisme stå i vejen, de var meget stolte og lykkelige over deres lille familie. Og sådan skulle det også være!
Historien kunne have endt der, for den nye familie var lykkelig og de to børn voksede så det knagede.
Men da parret hørte tale om embryoadoptioner, bestemte de sig for at adoptere flere børn. Eftersom de ville have at børnene skulle passe ind med de andre adopterede søskende, bestemte parret sig for at implantere to afro-amerikanske tvillingeembryoer som havde været nedfrosset i 15 år.
“De forstod vores tanker omkring hvordan vores børn skulle matche i race, og de var meget hjælpsomme med at vælge afro-amerikanske embryoer”, siger Aaron.
Men snart skulle tingene vendes op og ned.
Efter seks uger var det nemlig tid til at besøge lægen for at se, hvordan det gik med parrets små embryoer. Hvad de ikke vidste var, at en stor overraskelse ventede. Et af embryoerne havde delt sig i to!
“Vi begyndte at beskrive alt for vores doktor på spansk (meget dårligt spansk, skal det siges). Han spurgte om, om vi var sikre på, at vi havde implanteret to embryoer. Ja, det er vi helt sikre på, svarede vi. Det vidste sig, at et af disse embryoer havde delt sig i to i Rachels livmoder”, fortæller Aaron.
Det viste sig, at Rachel var gravid, men ikke med tvillinger – men med trillinger!
Til sidst var det den store dag og fødslen gik godt. Snart var Aaron og Rachel ikke bare forældre til to, men til fem mørklødet små børn.
Det var en drøm, som gik i opfyldelse.
“Det varmer i hjertet at se alle vores venner og familie udtrykke en overvældende støtte for vores familie og den usædvanlige måde som vi har bygget den på. I vores sind udlever vi vores drøm. En drøm som måske ikke ligner den gennemsnitlige familie, men en som vi er taknemmelige over at kunne blive virkelig i lyset af vores lands historie”, siger Aaron og fortsætter:
“Jeg følte ren glæde under graviditeten, når jeg så min søn og datter med hans mørkebrune hud og hende med det krøllede hår og let brune hud kyssen min lyshudet hustrus voksende mave. Hver aften sagde de godnat til de tre voksende små piger i hendes mave, og nu får de endeligt saft godnat til deres små søskende –ansigt mod bedårende ansigt”.
Familien har været igennem en inspirerende rejse. De har nægtet at lytte på al hadet – og i dag er de lykkeligere end nogensinde.
“Det er ikke sådan her vi planlagde det for 12 år siden, da vi datede og talte om adoption, men vi er taknemmelig for at Gud har givet os de her søde små børn, som han har overladt til vores omsorg”.
Og Aarons beskrivelsen af sin familie er også meget smuk og tankevækkende.
“Jeg kan huske, hvordan en ven som gik gennem en adoptionsproces fortalte mig, at han altid havde ønsket at se sin familie som et lille FN. Når jeg ser på min voksende familie, så foretrækker jeg at tage det et skridt længere, og jeg vover at sige, at vores familiebillede er en lille antydning af himlen”.
Kærlighed til sine børn kommer altid til at være vigtigere end DNA, hudfarve og blodsbånd!
DEL gerne dette videre, hvis du også synes at alle mennesker er lige meget værd og at alle forældre har retten til at skabe sin egen familie uden omgivelsernes fordomme.
