Efter at være blevet kendt igennem TV-programmet ‘De særligt farlige’, gik den indsatte Kim Jubas bort i august i en alder af blot 50 år.
I forbindelse med premieren på den tredje sæson af dokumentarserien ‘De særligt farlige’ er der nu kommet en trist nyhed fra den sikrede institution Kofoedsminde.
Den indsatte Kim Jubas gik nemlig bort den 1. august i en alder blot 50 år, og nu er det afsløret, at han døde af hjertestop ifølge DR-podcasten ‘Genstart’.
Det er den tidligere forstander Kay Jokil, der fortæller, at dødsfaldet skete den dag, han stoppede i jobbet, hvor alarmen gik på stedet.
– Han har slået utroligt mange beboere, og der har været historier om, at han kunne rive køleskabet ud ad væggen og kaste det mod pædagogerne, siger Kay Jokil i podcasten.
LÆS OGSÅ: Nu taler TV-journalisten om Kim Jubas’ død: Så tragisk var hans skæbne
LÆS OGSÅ: Kim Jubas fra ‘De særligt farlige’ er pludselig gået bort: Blev 50 år
Humor var god
Op til dødsfaldet var Kim Jubas ramt af sukkersyge og voldsom hoste og blev altså fundet en morgen livløs i sin seng.
Den tidligere forstander fortæller, at Kim Jubas havde humor og glimt i øjet, og at de to havde et specielt bånd og ofte mailede til hinanden.
Kim Jubas delte her heavy metal-musik eller vittigheder med Kay Jokil og nogle gange åbnede den indsatte også op for sine inderste drømme.
Drøm var klar
Blandt andet drømte han inderligt om at få en kæreste, men det lykkedes dog aldrig for ham, og så drømte Kim Jubas også om at bo for sig selv.
Den indsatte var født og opvokset på landet, og den hemmelige drøm gik på at bo på landet og køre på en lille knallert.
Hvil i fred!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!