Efter Karsten Ree har fået konstateret demens har han nu valgt at sætte Vedbæklund til salg, og nu forklarer hans hustru hvorfor.
I weekenden kom det frem, at rigmanden Karsten Ree har valgt at sætte sin Strandvejs-villa til salg, efter han har fået konstateret demens.
Han og hustruen Janni Ree har ellers boet i villaen, der ligger lige ud til Øresund i Vedbæk, de sidste ti år.
Nu uddyber Janni Ree, hvorfor beslutningen er blevet taget og understreger, at ægteparret ikke vil sælge for enhver pris men venter på den rette køber.
– Vi tænker meget på fremtiden og på Karsten og på hans sygdom. Vi bliver ældre, og det er et kæmpe hus, som er krævende at holde. Det er en stor mundfuld, siger hun til Her & Nu.
LÆS OGSÅ: Janni Ree åbner op om Karstens demenssygdom: “Man er jo altid bange”
LÆS OGSÅ: Janni Ree skal have fjernet silikonebrysterne: Det siger Karsten om hendes beslutning
LÆS OGSÅ: Midt i den svære tid: Nu deler Janni rørende kærlighedserklæring til Karsten Ree
Salg rummer følelser
Den tidligere model beskriver, at ægteparret har lagt en “føler ud” med tanke på fremtiden, men at de nyder at bo i huset, indtil det rigtige tidspunkt og køber kommer.
Karsten Ree har boet i Vedbæk i intet mindre end 70 år, og derfor er der også mange følelser og minder forbundet med et eventuelt salg, fortæller hans hustru.
Det er derfor også ham, der styrer salget af Vedbæklund, og ægteparret vil så have planer om at rykke ind i en luksuslejlighed i Hellerup, som Karsten Ree købte sidste år.
Lejligheden blev købt for 29 millioner kroner, og her vil ægteparret altså bo med deres to hunde, fordi den er mindre og nemmere at bo i, lyder det.
Vi håber alt det bedste for ægteparret!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!