Radioværten Hans Otto Bisgaards kone Hanne har været ramt af kræft i æggestokkene men er nu i bedring.
Det har været en svær periode på det seneste for den 78-årige radiovært Hans Otto Bisgaard, hvis hustru Hanne har været ramt af kræft i æggestokkene.
Hustruen har nu gennemgået to operationer samt kemoterapi og er heldigvis ved at komme sig efter den hårde omgang.
For fem år siden mistede ægteparret sønnen Jeppe til kræft, og derfor har ægteparret altså været sat på hård prøve de seneste år.
– Kræft er ikke sjovt. Men jeg har det faktisk udmærket. Jeg er træt, og der er ikke så meget “go” i mig, som der har været, siger Hanne Bisgaard til Se og Hør.
Ægtepar hårdt ramt
Hanne Bisgaard har været helbredt i halvanden måned, men det tager tid at komme sig, og hun går stadig til kontrol efter sygdommen.
Hans Otto Bisgaard lægger ikke skjul på, at ægteparret har taget nogle knubs sammen, når det gælder kræft.
– Det har ændret vores liv fundamentalt. Vi lever videre, men det er ikke, hvad det var engang. Vi har stadig massevis af sorg i os, det står ikke til at ændre, har han tidligere udtalt til Se og Hør.
Sorg er stor
Her fortalte radioværten også, at han og hustruen besøger graven to-tre gange om ugen, hvor de sætter sig og får en snak ved stenen.
Jeppe blev kun 47 år, og Hans Otto Bisgaard fortæller, at de bliver nødt til at forestille sig, at han lytter, og at radioværten også tror på det, for ellers ville det ikke være til at holde ud.
Han og hustruen Hanne har sørget for at dele sorgen med andre, og de er meget åbne om deres tab, fordi det fylder hele deres liv.
Varme tanker til Hans Otto Bisgaard og hustruen Hanne!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!