
Efter at have været gæstedommer sidste fredag i ‘Vild med dans’ afslører sangeren Jimilian, at han muligvis vender tilbage til i programmet i ny rolle.
Der var delte meninger om hans præstation som gæstedommer i fredagens udsendelse af ‘Vild med dans’, for sangeren var særdeles rundhåndet med sine point.
Det svarede ikke altid helt overens med de karakterer, som de professionelle dommere serverede, men det tog den tidligere vinder med et smil.
I 2021 vandt han showet sammen med danseren Asta Björk, og sidste år var han så inde for at synge i programmet.

Værtsjob er ønsket
Efter årets sæson er der en plads ledig som vært, da Sarah Grünewald har valgt at søge nye græsgange, og her melder Jimilian sig gerne.
– Jeg kan jo komme tilbage som vært, siger han til BILLED-BLADET.
Omdans gjorde ondt
Det vil i givet fald være ved siden af Martin Johannes Larsen, at Jimilian skal finde sin plads, hvis den drøm går i opfyldelse.
I forbindelse med fredagens show forklarede Jimilian ligeledes, at det gjorde ondt at se hans tidligere dansepartner Asta Björk i omdans – han havde ellers sendt et afsted med et flot ottetal.
– Det var anderledes, for hun plejer at dømme mig og sige, hvad jeg skal gøre. Det var helt vildt at bedømme hende. Jeg har ikke så meget styr på det med trin, sagde han ærligt til BILLED-BLADET.
Omdans overraskede
Jimilian lagde til gengæld vægt på, at der var en god vibe, og han understreger, at han elsker parret med Sebastian Bull som nydanser.
Sangeren havde slet ikke regnet med, at de ville ende i omdans, og han håber og tror på, at de to kan nå langt.
Vi håber, at Jimilians ønske går i opfyldelse!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!