Store dele af USA holdt vejret, da eftersøgningen af 9-årige Charlotte Sena foregik sidste weekend. Hun var blevet kidnappet fra en park i New York.
Alarmerne gik sidste weekend, da Charlotte forsvandt, mens hun kørte på cykel i Moreau Lake State Park lørdag aften.
At hun er blevet fundet skyldes, at myndighederne gjorde et stort arbejde og at hendes 47-årige kidnapper begik en fejl.
Charlotte blev fundet i et skab i den mistænktes campingvogn, efter han havde afleveret en brev med et krav om løsepenge. Ifølge The Mirror er nye detaljer om de 36 timer som Charlotte og hendes kidnapper tilbragte sammen nu kommet frem.
Det var lørdag, at frygten for Charlotte Senas sikkerhed brød ud. En eftersøgning efter den 9-årige pige begyndte, da hun ikke kom hjem efter 15 minutter.Her begyndte hendes forældre og andre campister at lede efter hende. Da hun ikke var til at finde, kontaktede familien politiet.
Over 100 mennesker og 75 fra myndighederne var en del af eftersøgningen af Charlotte. Myndighederne brugte hunde, droner, både og undervandshold i jagten på pigen.
Krav om løsepenge
Efter to bekymrende dage modtog Charlottes forældre en seddel med et krav om løsepenge. Ifølge efterretninger havde deres datters kidnapper selv kørt hen til deres hjem og puttet kravet i postkassen.
Ifølge nye informationer fra Times Union kunne sedlen være skrevet af Charlotte selv. Hun skulle være blevet sat til at gøre det af sin kidnapper.
– Han kørte op til familiens postkasse, da han formodede, at de ikke var hjemme, siger New Yorks guvernør Kathy Hochul.
Heldigvis kunne politiet forbinde et sæt fingeraftryk på sedlen med et aftryk fra den mistænkte, da han havde en sag om kørsel i påvirket tilstand fra 1999.
Et redningshold fandt Charlotte gemt væk i et skab i campingvognen, mens det blev bekræftet, at hun var uskadt og “ved godt helbred”.
– Som hver time gik, forsvandt håbet, for vi kender alle historierne, siger guvernør Kathy Hochul og fortsætter:
– De første 24 timer er der håb. Men når de 48 timer er gået, begynder håbet at forsvinde. Da Charlotte forsvandt i Moreau Lake State Park var det enhver forældres værste mareridt.
Charlottes familie siger i en udtalelse:
– Vi er lykkelige over, at hun er hjemme og vi forstår, at det resultat er ikke et, som alle familier får.
Hvor er det godt, at den 9-årige pige blev reddet og genforenet med sin familie efter sådan en forfærdelig oplevelse.