Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Anne Dorte Michelsen overrasker: Nyt job

Sangerinden har kastet sig over en ny karriere.

Anne Dorte Michelsen har siden sin musikkarrieres start underholdt mange danskere med sin smukke stemme og skønne tekster. Hun er både kendt for at optræde med de to bands ‘Tøsedrengene’ og ‘Venter på Far’, men især også for sin solokarriere.

Gennem årene har hun udødeligtgjort sange som ‘Indianer’, ‘Ud under åben himmel’ og ‘Sig du ka’ li’ mig’, men nu er hun sprunget ud i en ny karriere.

Radiovært på DR

Nu er den 65-årige sangerinde blevet radiovært på DR. Det er hun som vært på P5, hvor hun styrer programserien ‘To vers og et omkvæd’.

Det bliver sendt om søndagen fra klokken 10.03 til 12:00. I programmet skal Anne Dorte Michelsen præsentere musik fra syv årtier “med et glimt i øjet”.

– Fokus er på den gode sang og historiefortælling, som den gennem generationer af sangskrivere har foldet sig ud i netop to vers og et omkvæd, skriver DR i en pressemeddelelse.

Udover at være sanger er Anne Dorte Michelsen også sangskriver, og har dermed masser af erfaring fra sin egen karriere indenfor den kunstart.

Anne Dorte Michelsen slog sit navn fast blandt danskerne, da hun blev en del af gruppen ‘Tøsedrengene’ i 1980’erne. Men selvom bandet gik i opløsning i samme årti, så fortsatte hun den musikalske karriere. Både som solist og i bandet ‘Venter på far’.

Siden 2013 har hun sammen med Maria Bramsen, hendes tidligere kollega i ‘Tøsedrengene’ haft bandet ‘Anne Dorte & Maria’.

Du kan høre ‘To vers og et omkvæd’ hver søndag klokken 10:03 til 12.00 på P5.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Anne Dorte Michelsen held og lykke med det nye job.