Foto: Danser med Drenge pressefoto

Danser med Drenge overrasker med nyt album: Historien bag kan du ikke gætte

Det populære band har udgivet deres andet album på bare ét år og årsagen er nu meget sjov.

Vi skal ikke længere tilbage end til marts måned, før fans af Danser med Drenge blev forkælet med et splinternyt album.

Albummet hed ‘Giv slip nu’ og markerede samtidig et comeback for bandet, da de ikke havde udgivet ny musik i otte år.

Fornyet energi

Udover at være det første album i flere år med ny musik så var det også det første med deres nye sangerinde, Ida Ambrose, efter Rie Rasmussen valgte at forlade bandet efter omkring 28 år i ‘Danser med Drenge’.

Læs mere: Klaus Kjellerup om stor ændring i Danser med Drenge: Derfor har vi skiftet forsanger

Og det lader til, at Ida lige netop var det friske pust, som orkestret havde brug for.

De har nemlig udgivet endnu et album, der har fået titlen ‘Ny start… LIVE!’.

Som navnet antyder, så er der tale om et livealbum, der blev optaget under flere af sommerens koncerter, men faktisk er der også tale om et “surprise-album”. Bandet vidste nemlig ikke engang, at koncerterne blev optaget.

Bandets lydmand havde i al hemmelighed valgt at optage fra bandets koncerter i henholdsvis Viborg, Vejle og Holbæk, hvilket han først fortalte dem bagefter.

Det fortæller bandets kapelmester og sangskriver, Klaus Kjellerup til Newsner.

– Det var så sandelig også en overraskelse for os. Vi anede ikke, at vi var blevet optaget. Han havde bare siddet nede ved lydpulten og optaget, imens vi spillede. Det var rigtig sjovt.

At albummet blev hemmeligt optaget, er også noget, som Ida var ekstra glad for.

– Det var et held… Hvis jeg havde vidst, at vi blev optaget til et album, havde jeg slet ikke haft nerver til at synge. Jeg var meget nervøs i forvejen, fordi det var mine første koncerter med bandet – jeg kunne næsten ikke få vejret, da jeg skulle på scenen, lyder det fra forsangeren.

Artiklen fortsætter under billedet…

Danser
Danser med Drenges nye album ‘Ny start… LIVE!’ Foto: Claus Peuckert, grafik: Martin Radmer

Skønt at være tilbage

Og hvis Klaus selv skal sige det, så har det været dejligt at være tilbage på de danske landeveje.

– Det er gået rigtig godt. Det har været helt fantastisk at komme tilbage. Publikum har jo savnet os. Vi har jo ikke spillet siden 2019.

Udover flere af bandets nye sange heriblandt ‘Fabriksfejl’ og Kim Larsen-coveret ‘Pianomand’ så finder man selvfølgelig også flere af deres største hits såsom ‘Hvor længe vil du ydmyge dig?’, ‘Er der nogen i himlen? og ‘Aldrig undvære dig’.

I forbindelse med udgivelsen af albummet holdt bandet også et release party. Du kan se en video derfra herunder eller ved at trykke HER.

Albummet ‘Ny start… LIVE!’ er allerede ude nu.

Skriv gerne dine tanker i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...