Der var en periode, hvor seerne ikke kunne få nok af sæbeoperaer.
Intriger, kærlighedshistorier og spændende familiekonflikter ville alle tage del af – og alle havde deres favoritserier.
Selvom der også fandtes danske serier, så var det på et tidspunkt en amerikansk serie, der dominerede det hele.
Det drejer sig som serien ‘Beverly Hills 90210’, som var utroligt populær i 1990’erne.
I den serie blev én kvinde hurtigt favorit hos mænd i hele verden.
Det er den smukke blondine, Kelly Taylor, der var den populære pige på skolen, som alle drengene ville være sammen med.
Nu er der gået mange år siden, at serien fik sit gennembrud og en hel del er sket for skuespilleren Jennie Garth, som bragte karakteren til live.
Skilsmisser, opbrud, op- og nedture og en stor familielykke.
Sådan her gik det siden for ‘Beverly Hills’-favoritten Kelly.
Mange har på et tidspunkt haft en sæbeopera, der var deres favoritunderholdning.
Folk bliver draget af al den dramatik og de kærlighedshistorier, som serierne verden over har ført med sig.
Det gælder også for ungdomsserien ‘Beverly Hills 90210’, som havde alt hvad en sæbeopera-fan kunne ønske sig.
I serien følger man en række unge mennesker, som kender hinanden og kommer i den samme omgangskreds.
Man møder blandt andre søskendeparret Brandon og Brenda, som spilles af Jason Priestly og Shannen Doherty og alt der sker omkring deres familieliv – såvel som kærlighedsliv og venskaber skabes.
Og så er der en særlig blond kvinde, som kommer og tager alle med storm.
Jennie Garth spillede Kelly Taylor i Beverly Hills 90210
Da seerne første gang mødte Kelly Taylor er det en forkælet ung kvinde, som de møder.
Det virker til, at hun er danset gennem livet uden problemer, men i løbet af serien ser man både hendes med- og modgang.
Hun var den populære pige i serien, og seerne så, hvordan mændene løb efter hende.
Især kampen mellem Brandon og Dylan er legendarisk.
Men der findes også en mere, som tit blandede sig.
Steve var aldrig langt væk og sukkede efter hende og ønskede at få en chance hos den blonde skønhed.
Og bag den populære rolle var en meget talentfuld skuespiller.
Jennie Garth var i tyverne, da successerien nåede succeshøjder.
Skuespilleren blev tildelt en pris til Young Artist Award 1992 for sin rolle som Kelly, og verden virkede til at ligge for hendes fødder.
Jennie fortsatte med at lave film og tv-serier efter ‘Beverly Hills 90210’ – men det varede ikke længe, før hun vendte tilbage til sin “hjemby”.
Otte år efter serien sluttede medvirkede hun i efterfølgeren ‘90210’ i 2008, og genoptog endnu en gang rollen som Kelly.
Men udover comebacket har karrieren mødt stor modstand.
Jennie Garths kærlighedsproblemer efter Beverly Hills 90210
I stedet for at fortsætte succesen som serien havde givet hende, var det svært at få karrieren i gang på samme måde igen.
I løbet af sin karriere blev hun kendte for at lave halvkedelige julefilm og en del ikke så succesfulde samarbejder med medspilleren Tori Spelling fra serien, skriver Looper.
Og det skulle vise sig at selv kærlighedslivet skulle blive lidt af en kamp.
I 1990’erne gifte skuespilleren sig med musikeren Daniel B. Clark og lykken virkede total.
Men bare to år efter de sagde ja til hinanden kom den uventede besked, at parret skulle skilles.
Der skulle gå et par år, inden hun skulle finde lykken igen – eller sådan troede stjernen at det skulle være.
Jennie Garths anden skilsmisse
I 2001 ringede bryllupsklokkerne, da Jennie sagde ja til skuespilleren Peter Facinelli, 48, der er mest kendt fra Twilight-filmene.
Alt virkede til at være rigtigt og Jennie så frem mod at starte et nyt liv med sin store kærlighed.
Og i begyndelsen virkede det til at være et sandt eventyr.
Parret fik tre børn sammen og alt virkede til at gå godt.
Døtrene Luca, Lola og Fiona var parrets store glæde og alt virkede til at være en dans på roser.
Men efter 12 år som ægtefolk meddelte parret, at de skulle skilles.
– Mennesker kommer ind i dit liv af en årsag og forhold kan forandres og bare fordi vi ikke bor sammen, betyder det ikke, at vi ikke elsker hinanden, sagde Peter efter skilsmissen til People.
– Jeg tror, at der var et tidspunkt, hvor vi var tvunget til at lære, at vi måtte kunne komme videre med kærlighed og respekt.
Jennis hjerte var forståeligt nok knust, og hvordan hun skulle kunne komme videre vidste hun ikke.
Fandt ud af skilsmissen gennem sladderside
Redningen blev en uvente blinddate, som ledte til et møde med hendes livsledsager.
Hun mødte skuespilleren Dave Abrams og kærligheden slog ned som et lyn fra en klar himmel.
Kort efter deres første møde giftede de sig.
Men det hele var gået alt for stærkt.
– Vi skyndte os for meget, og vi havde individuelle ting, som vi var nødt til at finde ud af. Det var en fejl at gå så hurtigt frem, sagde Jennie Garth i et interview med People i 2019.
Efter tre år ville Dave videre.
Han havde indstillet sig på skilsmisse uden Jenni vidste noget om hans planer.
I stedet fandt skuespilleren ud af, at han ville gå fra hende – gennem sladdersiden TMZ.
Hendes mands pludselige ændring blev inspiration til en scene i Beverly Hills efterfølgeren ‘90210’.
– Jeg fandt ud af, at han havde søgt om skilsmisse via TMZ. Det var en afgørende ting for mig. Så vi brugte det i programmet, for hvorfor skal vi ikke bruge de ting, der sårer os mest og tage kraften ud af dem og gøre dem sjove, fortæller hun til People.
Kærlighedssagaen virkede til at være slut.
De gik hvert til sit, og Jennie troede lige som sine døtre, at forholdet var ovre.
Men det vidste sig, at bruddet og distancen var præcis det, som Jennie og Dave havde brug for.
10 måneder efter at have bestemt sig for tid hver for sig, fandt de tilbage til hinanden og er nu stærkere end før.
– Risikoen for en tredje skilsmisse knuste mig virkelig. Jeg var et rigtig dårligt sted i livet i fem eller seks måneder. Det var så pinligt. Og det gjorde, at det blev sværere at acceptere det. Men da jeg til sidst accepterede det, at vi skulle afslutte det, sagde jeg til mig selv, at det ikke var et alternativ. For jeg ville stadig have ham. Og senere da jeg begyndte at genkende mig selv, begyndte vi at ses igen.
Jennie Garths tre døtre
Men det er ikke bare manden, som betyder meget for Jennie.
Skuespillerens tre døtre er alle vokset op og har taget verden med storm med deres strålende lighed med deres mor – og især en af dem beskrives som hendes tvilling.
Den ældste datter Luca blev født i 1997 og fik en årsag til at fejre i 2023.
Hun tog eksamen og til stede var selvfølgelig en stolt mor.
Luca er desuden gået i sin mors fodspor og har medvirket i flere mindre projekter, inklusiv en rolle sammmen med Jennie Garth i 2019 i Lifetime-filmen ‘Your Family Your Life’.
Jennies andet barn, datteren Lola, som blev født i 2002, har haft et svært liv.
Da Lola var 5 år gammel, fik hun diagnosen Still’s sygdom.
Ifølge AUH forårsager sygdommen høj feber, udslag og kan i nogle tilfælde påvirke indre organer som hjerte, lever og milt.
I 2021 tog datteren eksamen og har det meget bedre i dag.
Jennie har fortalt, at datteren Lola nu lever et liv uden svære smerter takket være behandling.
– Hun har det godt nu. Hun går på college uden nogen som helst tegn på at hendes symptomer vender tilbage, sagde hun til People i 2022.
Men selvom Jennies to ældste børn, Lola og Luca, ligner deres tv-stjerne-mor – så er det intet sammenlignet led den yngste i børneflokken.
Vi taler om datteren Fiona, som er et spejlbillede af sin mor.
Kendisdatteren, som blev født i 2006, er flere gange dukket op på sin mors sociale medier.
Og det varede ikke særlig længe, inden ‘Beverly Hills’-fans begyndte at lægge mærke til en særlig detalje.
I denne måned delte Jennie et billede af sig selv og Fiona, og det er som at se tvillinger ved siden af hinanden.
Den slående lighed kan man ikke se bort fra, og man kan blive nødt til at gnide sig i øjnene, når Fiona dukker op.
I kommentarfeltet er der mange som påpeger den utrolige lighed mellem mor og datter og at det faktisk er svært at se forskel.
– Som at trykke på kopier og sæt ind! Tillykke til din smukke datter med de 17 år!, skriver en person i kommentarfeltet til billedet.
– Herregud, hun er din mini-kopi, skriver en anden person.
– Hun ligner Kelly Taylor, skriver en anden.
Wow, sikke nogle vidunderlige døtre du har, Jennie! Vi ønsker dig og hele din familie alt det bedste!