Celil Kirnapci / Shutterstock.com

Nær ven med hjerteskærende nyt om Bruce Willis’ helbred: Så slemt står det til

En af Bruce Willis’ nære venner kan desværre nu dele trist nyt om stjernen.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Bruce og familien går igennem det rene helvede.

Først troede man, at stjernen led af afasi, men efterfølgende kom det frem, at der var tale om en helt anden diagnose.

– Siden vi offentliggjorde Bruce’s afasi-diagnose i foråret 2022, er hans tilstand forværret, og vi har nu en mere specifik diagnose: Frontotemporal demens, skrev familien dengang.

Familien holder sammen

Familien forsøger at holde humøret oppe, og tidligere i år delte de eksempelvis en video fra Willis’ fødselsdag, og her var det da også muligt at både se og mærke smilene og varmen i familien.

Sygdommen har virkelig samlet familien, og det var da også muligt at se Willis’ ekskone, Demi Moore, til fødselsdagen. Hun valgte nemlig kort tid efter diagnosen at flytte hjem til familien for at hjælpe.

Også Bruce’s børn har selvfølgelig reageret på diagnosen. Tilbage i sommer kunne hans kone, Emma Heming Willis, fortælle, hvordan deres 9-årige datter havde læst om sygdommen i skolen, hvorefter hun havde talt med sin mor om, at far skulle huske at få nok væske, da man kan blive dehydreret.

Kæmper mod de mørke tanker

Men selvom de deler de gode stunder, så betyder det ikke, at det går godt. Tilbage i september fortalte Emma også, at hendes videoer ikke må misforstås. Hun understregede nemlig, at hun ikke har det godt. Hun forsøger blot at være stærk for familien.

– Jeg tror, at det er vigtigt for os at kæmpe mod de tunge og mørke tanker. Jeg ved, at det ser ud som om, at jeg lever mit bedste liv. Men jeg må gøre en bevidst indsats, udtalte hun blandt andet.

Og selvom man sidder og håber på, at der kommer en form for bedring for Bruce og familien, så er der i stedet nu kommet trist nyt om skuespillerens helbred.

Artiklen fortsætter under billedet…

Bruce
Bruce Willis. Foto: Celil Kirnapci / Shutterstock.com

Har mistet mange af sine verbale evner

Selvom familien har gjort deres bedste for at dele de søde stunder, hvortil de samtidig har været realistiske omkring alvoren, så er det en nær ven af Bruce, der nu kan komme med en hjerteskærende opdatering om stjernen.

Det er forfatteren og instruktøren Glenn Gordon Caron, der kan fortælle, at Bruce blandt andet har mistet mange af sine verbale evner.

Det skriver New York Post.

Glenn taler blandt andet om serien ‘De heldige helte’, som Bruce var med i tilbage i 80’erne. Serien kan igen ses på en amerikansk streamingtjeneste, men hans fortælling giver allerede et skræmmende indblik i Bruce’s tilstand.

– Jeg ved, at han er rigtig glad for, at det bliver tilgængeligt for folk igen, selvom han ikke kan fortælle mig det, udtaler han.

Glenn fortæller yderligere, at han forsøger at besøge Bruce og familien en gang om måneden.

– Jeg er ikke altid så god til det, men jeg forsøger at tale med hans kone, og jeg har et afslappet forhold til hans tre ældre børn. Jeg har gjort så meget i håbet om at blive i hans liv. Han er en fantastisk person, og det, der gør hans sygdom så forfærdelig, er, hvis du nogensinde har tilbragt tid sammen med Bruce, så ved du også, hvor livsglad han er. Han elskede livet… og han elskede at stå op om morgenen og bare leve livet fuldt ud, fortæller Glenn.

Livsglæden er forsvundet

Det er dog ikke det eneste, Glenn kan fortælle. Ifølge hans gode ven så er Bruce begyndt at miste fornemmelsen for, hvem forskellige personer er.

– Jeg fornemmer, at han ved, hvem jeg er de første 1-3 minutter… Han er ikke lige så verbal som tidligere. Han plejede at læse rigtig meget, men nu læser han ikke længere. Alle de sproglige evner er forsvundet, og alligevel er han stadig Bruce.

– Når du er sammen med ham, så ved du, at det er Bruce, og du er taknemmelig for, at han er der, men hans livsglæde er forsvundet, lyder de hjerteskærende ord fra hans ven.

Det er så trist at høre. Vi sender de varmeste tanker til Bruce Willis og familien. Skriv i kommentarsporet og del gerne artiklen.