Musical-stjernen Stig Rossen er snart aktuel i Tivolis opsætning af ‘Askepot’, og han håber at kunne forsætte sin karriere til, han bliver 100 år.
Der har været nok at se til igennem karrieren for musical-stjernen Stig Rossen, og selv om han er rundet de 60 år, så er der stadig fuld fart på.
Nu er han snart aktuel i Tivolis nye opsætning af ‘Askepot’, hvor han skal spille kongen, og ud over det går han naturligt et travlt efterår i møde.
Hustruen Nina er hans manager, og hende har han forlængst meddelt, at han først stopper karrieren, når han bliver 100 år.
– Ja, der er lige 39 år endnu, for jeg stopper først, når jeg er 100 år. Jeg har meget energi og en stor lyst til at arbejde, så så længe jeg er frisk i pæren og i kroppen, så fortsætter jeg, siger han til Newsner Danmark.
Familie er vigtig
Stig Rossen kan godt lide at spejle sig i store afdøde stjerner som Bent Fabricius-Bjerre og Tony Bennett, der arbejdede til de var langt oppe i årene.
Dog har han altid prioriteret at komme hjem til familien om aftenen, der består af hustruen Nina og de tre yngste sønner.
– Mine børn har aldrig følt, at jeg var væk. Jeg vil hellere sove fire timer i min egen seng end otte timer i en hotelseng, siger Stig Rossen ærligt.
Ansvar er stort
Musical-stjernen føler sig vildt privilegeret over at få fortælle historier for sit publikum og betrager det som det centrale i sit virke.
Faktisk mener Stig Rossen, at der ligger et kæmpe ansvar og mulighed som kunstner i at få fat på publikum og måske ændre deres måde at tænke på.
Stærkt budskab fra Stig Rossen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!