Lene Beiers yngste søn er kommet til skade og skal opereres.
I weekenden kunne Lene Beier fejre, at hendes ældste søn er blevet 15 år. Fordi han havde valgt ikke at blive konfirmeret, havde Lene og Anders Beier inviteret familien og venner på besøg, så den unge knægts store dag kunne blive fejret på bedste vis.
På Instagram har Lene Beier delt en video med små klip fra den store dag, hvor man kan se, at der blev hygget og leet til fødselsdagen.
– Fantastisk fødselsdagsfest for Arthur i går på Bromølle kro. Vi startede med kage og banko klokken 14 og de sidste lukkede og slukkede klokken 05.00 i morges, men alle overnattede heldigvis på kroen, skriver tv-værten om den særlige dag.
Efter festen fik han lov at fortsætte den gode dag. Da der var spist morgenmad dagen efter fortæller Lene Beier, at Arthur smuttede i sommerhus med nogle venner.
Skal opereres
Men selvom det var en dejlig dag for familien, så stak en ting ud. Lene Beiers yngste søn har nemlig fået armen i gips. I opslaget fortæller hun, hvad der er sket med sønnen.
– Som en del af jer har bemærket har Otto armen i gips (igen!). Han kom til skade i en basketkamp fredag aften, fortæller hun.
Desværre kan den unge dreng ikke bare nøjes med at have armen i gips.
– Det er desværre nødvendigt med en operation af håndleddet på tirsdag, når hævelsen er faldet lidt. Han er ked af den kommende spillerpause, siger hun og fortsætter:
– Men han var med til festen – og selvom han havde smerter gav han den gas og fejrede sin storebrors fødselsdag.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Sikke dog en træls oplevelse for unge Otto. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham rigtig god bedring og alt det bedste fremover for familien.