‘Den store bagedyst’-vinder Emil var til fest på slottet: Nu fortæller han om den store aften

‘Den store bagedyst’-vinder Emil Obel var søndag aften til fest på Christiansborg Slot, hvor han fik to prinsesser til bords.

Det var den helt store aften for Emil Obel, da han søndag aften var med til at fejre prins Christians 18-års fødselsdag på Christiansborg Slot.

Her fik han ikke bare én men hele to prinsesser til bords, for der var nemlig tale om prinsesse Isabella samt den hollandske kronprinsesse Amalia.

Emil Obel forsikrer om, at de havde masser at tale om, for snakken flød livligt mellem de unge mennesker omkring studier, prins Christian og prinsesserne imellem.

– I virkeligheden var det ret stille og roligt. Hele aftenen var meget styret, så det var trygt. De mange indslag var en god måde at afdramatisere det på, siger Emil Obel til B.T.

Kronprinsfamilien er fans

Gæstelisten bestod som bekendt af 200 18-årige fra Danmark, Grønland og Færøerne samt repræsentanter fra sport, kunst og kultur-verden.

Emil Obel er fra kulturverdenen som influencer og entreprenør, men selv er han af den overbevisning, at kronprinsens familie har set ‘Den store bagedyst’.

Emil Obel studerer til daglig på Den Danske Scenekunstskole, og da kronprinsparret i 2018 overrakte deres årlige priser var det med en hilsen til programmet.

Emil Obel
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Spøgen var klar

På scenen kom de i hvert fald med en spøg omkring, at hele familien havde set ‘Den store bagedyst’, og desuden har nogle af Emil Obels kolleger mødt den kongelige familie ved eksempelvis Royal Run.

I 2019 serverede bage-talentet ligeledes kage for dronningen ved en udstilling på Christiansborg.

Hvor lyder det bare som en skøn aften!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

 

Læs mere om...