Parveen Kaswan, en skovfoged i Indien, publicerede sidste år en video af nogle elefanter, som så ud til at arrangere en begravelse for en elefantunge.
Kaswans video spredte sig som en løbeild på de sociale medier, og masser af mennesker over hele verden har udtrykt deres sympati og fascination.
I klippet uploadet på Twitter kan man se en elefant komme frem med en død unge, sandsynligvis hendes egen.
Den voksne elefant placerer så kroppen på jorden i vejkanten og beskytter den lille, mens hun venter på, at flere elefanter kommer med.
Kort efter dukker flere elefanter op og står omkring den afdøde unge.
Sørger over den døde unge
Så samler den første elefant, formentlig moren, ungen op igen, og hele optoget begynder at gå fremad sammen. Næsten som om, de var på vej til en begravelsesceremoni for at sørge.
Twitterindlægget har over 6626 re-tweets og næsten 15 000 likes på platformen.
Dette er ikke første gang, mennesker har bemærket, at elefanter sørger over deres døde, ligesom vi gør.
Her kan du se videoen:
This will move you !! Funeral procession of the weeping elephants carrying dead body of the child elephant. The family just don’t want to leave the baby. pic.twitter.com/KO4s4wCpl0
— Parveen Kaswan, IFS (@ParveenKaswan) June 7, 2019
Det kan næppe kun være mig, som bliver rørt over dette!