Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup fik for nyligt en nyhed, der i den grad har fået smilene frem.
I 2018 medvirkede Jørgen Pahus i ‘Landmand søger kærlighed’, der lige nu er gået ind i den sidste fase af dette års sæson.
Han havde ikke selv tilmeldt sig, men selvom han blev overrasket over opkaldet fra casteren, så har han i den grad fået noget ud af sin medvirken i programmet.
Han faldt nemlig for Kirsten Marie Skaarup, og de to er stadig sammen i dag.
Fik besked på særlig måde
Nu har de fået en fantastisk nyhed.
Jørgen Pahus har tre bonusdøtre fra et tidligere forhold, og det var den mellemste af døtrene, der under en middag kom med den dejlige besked til parret, at de skal have et barnebarn.
– Lige pludselig under middagen med den mellemste bonusdatter og kæresten fik vi to kort i hånden. Så stod der ”mormor” og ”morfar”. Jørgen var tavs, siger Kirsten Marie Skaarup til Billed-Bladet.
Først forstod Jørgen det ikke, men glæden var stor, da det gik op for ham, at han nu skulle være morfar.
Som man kunne se i ‘Landmand søger kærlighed’, da Jørgen Pahus medvirkede, så har han ikke selv fået børn. Han havde tidligere været gift, men hun døde desværre. Ifølge Ugeavisen.dk døde hustruen Solveig af kræft.
Som man også kunne se i programmet var han meget tæt med de tre bonusdøtre, og det er han tydeligvis også den dag i dag.
Efter Jørgen og Kirsten faldt for hinanden udviklede forholdet sammen og de bor i dag sammen.
Sikke en fantastisk nyhed for Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup. Nu hjælpes vi ad med at ønske parret tillykke med den nye titel.