Rygterne svirrer om alvorligt syge Céline Dion: Nu deler søsteren nye detaljer

Sangerinden Céline lider af en sjælden sygdom, og nu deler hendes søster Claudette Dion nyt om hendes tilstand.

En tragedie har ramt verdensstjernen Céline Dion, der kæmper med den sjældne lidelse stiff person syndrome, der giver muskelspasmer og stivhed i kroppen.

Lægerne ved desværre ikke, hvad der er årsagen til spasmerne, men sangerinden er så hårdt ramt, at det er svært for hende at gå og synge.

Sygdommen har nemlig en indvirkning på både kropsholdning, balance og visse muskler, og det har også betydet, at hun tidligere på året blev nødt til at aflyse en verdensturné, hvor der var to koncerter planlagt i Danmark.

Céline Dion
Foto: Shutterstock

Céline Dion er stærk

Men nu taler hendes søster Claudette Dion ud om sangerindens tilstand og slår fast, at hendes søster ikke er færdig med livet.

– Jeg ved, hun er moralsk og mentalt stærk. Hun er overhovedet ikke deprimeret. Faktisk tværtimod. Hun er fuld af liv stadig. Hvorfor siger folk, hun sidder i kørestol?, siger Claudette Dion til Showbizz.net.

Det forholder sig da også sådan, at Céline Dion gør, hvad hun kan for at afsøge behandlingsmuligheder og er i tæt kontakt med forskere på området, forlyder det.

Samtidig maner Claudette Dion også rygter i jorden om, at hendes skulle have kræft, hvilket nogen har spekuleret i, og fastslår samtidig, at sangerinden stadig håber på et comeback.

Samtidig takker søsteren de trofaste fans for deres støtte, efter Céline offentliggjorde den triste nyhed om sin sygdom i december sidste år.

Vi håber på det bedste for Céline Dion!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!