Den populære vært på ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’ kan snart ses i et nyt program på TV 2, hvor hun får mulighed for at slippe sit indre legebarn fri.
Når Sara Lygum toner frem på skærmen, er det normalt i ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’, hvor hun skal hjælpe danskerne med at finde den helt rigtige bolig.
Men når TV 2 den 16. november blænder op for det nye program ‘Nu er det jul igen’ bliver det i en helt anden type program.
Her skal seks forskellige kendte danskere på skift være vært for deres drømmejul. Udover Sara Lygum kan man se Ulla Vejby, Thomas Evers Poulsen, Rosa Kildahl, Jaffer Janjooa og Simon Stenspil i programmet.
For Sara Lygum betyder julen meget, og det var en særlig kombination som gjorde, at hun medvirker i det kommende program.
– Jeg syntes, at det lød som et godt program, som var kreativt, legende og sjovt, så det føltes helt rigtigt at sige ja tak. Det er en god kombination af, at jeg elsker kreativiteten, julen og at lave noget som virkelig er sjovt, siger Sara Lygum til Newsner Danmark.
Når hun bliver spurgt, om julen betyder meget for hende, så er hun ikke i tvivl.
– Ja, helt sikkert. Jeg synes, at det er en tid, hvor vi samles lidt ekstra i familien. Der er folk, som jeg kun ser få gange om året, så familiejulefrokosten er nærmest hellig. Den giver os mulighed for at komme tæt på hinanden igen og hygge os. Og så syntes jeg at det er mega hyggeligt med pynten, lyset og hyggen, siger hun.
Lutter gode mennesker
I ‘Nu er det jul igen’ medvirker Ulla Vejby, Thomas Evers Poulsen, Rosa Kildahl, Jaffer Janjooa og Simon Stenspil udover Sara Lygum, og det var en god oplevelse for hende at optage programmet sammen med det.
– Det var ægte. Jeg gik ikke og tænkte, at “nu optager vi et program”. Det var lutter gode mennesker, og vi havde det vildt godt sammen, siger Sara Lygum til Newsner Danmark.
Julen har ændret sig
Ifølge Sara Lygum har hun altid elsket julen, men det vigtige ved højtiden har ændret sig, efter hun selv har fået børn.
For ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’-værten er det ikke bare juleaften, men hele julemåneden, som er forbundet med hyggen. Da hun var barn, lavede hendes farmor små pakkekalendergaver til hende, men selvom gaverne var spændende, da hun var barn, så har forholdet til julen ændret sig, efter hun selv er blevet mor. Nu er der mere fokus på at være sammen med de mennesker, som hun elsker.
– Det er en hyggelig tid. Jeg elsker, at mørket er derude og man kan gøre det lidt ekstra hyggeligt, og man bliver mere kaldt sammen. Julen har selvfølgelig ændret sig i og med, at jeg er blevet mor og har nogle efterhånden store børn, så er det med at gøre det hyggeligt for dem, siger Sara Lygum.
Skru op for det indre legebarn
Den populære tv-vært er blevet mindet om noget vigtigt ved at medvirke i programmet:
– At man måske alle sammen husker at skrue op for det indre legebarn en gang i mellem. At kaste sig ud i tingene med lyst sind og se, hvad det kaster af sig. For set med min erfaring i programmet, så giver det så meget godt, siger Sara Lygum og tilføjer:
– Der er noget meget godt symbolsk i nogle gange at smide tøjlerne og så bare nyde at lege i livet, selvom man er blevet voksen.
Når det kommer til de vigtigste juletraditoner for Sara Lygum, så må vi spændt vente på, at ‘Nu er det jul igen’ bliver sendt, hvor hun skal være vært for sin drømmejul.
‘Nu er det jul igen’ får premiere den 16. november på TV 2 og TV 2 Play.
Hvor lyder det bare som en dejlig oplevelse. Hvad har du af juletraditioner? Fortæl gerne om dem i artiklens kommentarfelt på Facebook.