Et billede siger mere end tusind ord, plejer det at hedde. Efter jeg så denne video af en kvinde, som tager et billede af sit ansigt hver dag i et år, ser jeg nu, hvorfor man bruger dette ordsprog.
Den smukke kvinde fotograferer sit ansigt hver dag i et år, men når hun sætter alle billederne sammen til en video, kommer et uhyggeligt budskab frem.
Først lader alting til at være godt. Kvinden virker glad og smilende på billederne, men pludselig begynder der at ske noget med hendes ansigt, som ikke må ske for nogen kvinde, nognesinde! Hun får blå og røde mærker, og det er tydeligt, at hun bliver slået.
Mod slutningen er hun hårdt medtaget, men vælger at vise en vigtig besked på et papir, som kan være med til at redde kvinder verden over.
Vi advarer mod stærke billeder i videoen.
Kvinden holder en seddel, hvorpå der står:
“Hjælp mig, jeg ved ikke, om jeg kan vente til i morgen.”
Råbet om hjælp er noget, som kvinder verden over desværre kan nikke genkendende til hver eneste dag.
Hvert eneste år bliver 33.000 danske kvinder og 13.000 mænd udsat for partnervold i Danmark.
Men mørketallene er store, og tidligere studier har vist, at helt ned til kun hvert femte tilfælde bliver meldt til politiet.
Selvom filmen er skabt og sat i scene af den serbiske organisation B92, og videoen lagt på Youtube tilbage i 2013, for at sætte fokus på vold i hjemmet, har den stadig en ekstremt vigtig pointe. Og selvom filmen ikke er rar at kigge på, er det vigtigt, at vi tør sætte fokus på partnervold, så vi forhåbentlig en dag kan komme det til helt livs. Vi må aldrig lukke øjnene overfor problemet og lade voldsramte kvinder og mænd i stikken.
Hjælp gerne med at gøre opmærksom på denne video ved at dele artiklen, så vi sammen kan gøre noget ved den uhyggelige partnervold!