Erik Clausen sætter nu nogle ord på tabet af sin gode veninde.
Natten til mandag gik sangeren Eva Madsen bort.
Stemmen bag det ikoniske hit ‘Mormors kolonihavehus’ døde 79 år gammel efter kort tids sygdom.
Det var sangerens datter, Mia Sylvester Petersen, der kunne fortælle, at Eva tidligere i år var blevet diagnosticeret med kræft.
– Min elskede mor, Eva Madsen, døde natten til mandag med familie omkring sig. Eva var stærk og fuld af liv i en alder af 79 år indtil 1. juli, hvor alt ændrende sig da canceren blev opdaget, skrev hun i et opslag på Facebook.
Kendt for sit kæmpehit
Eva var særligt kendt for sit samarbejde med Petersen og Clausen, der bestod af hendes eksmand, Leif Sylvester Petersen, samt hendes gode ven Erik Clausen.
Trioen begyndte deres samarbejde i 1970’erne, og i 1978 udgav Eva sangen ‘Mormors kolonihavehus’.
Sangen blev et kæmpehit, der stadig kan synges med på i dag, og mens Leif Sylvester Petersen stod for musikken, så var det Erik Clausen, der skrev teksten til Evas sang, der også skulle blive hendes store gennembrud.
Nu sætter Erik Clausen ord på sin venindes død.
Artiklen fortsætter under billedet…
Hun fortjener at blive klappet ud af manegen
Det gør han i et interview med Ekstra Bladet, hvor han fortæller, at han godt kendte til hendes sygdom, men at han stadig er i dyb sorg.
– Jeg vidste godt, at Eva var meget syg. Alligevel bliver man trist og føler sorg, når et menneske, man har arbejdet så meget sammen med, dør. Eva var ikke bare en rigtig god kammerat – hun var et menneske med rødder i et fynsk arbejderhjem, hvilket hun aldrig glemte. Og så var hun også en fantastisk sanger, som Sylvester og jeg skrev sange til i 70’erne og 80’erne, udtaler han.
Det er blevet meldt ud, at Eva Madsen skal bisættes d. 4. november i Højby Sjælland Kirke, og til mediet fortæller Erik Clausen, at han selvfølgelig skal med.
Han kalder nemlig Eva for en klassisk cirkushest, der fortjener at blive klappet hele vejen ud af manegen.
Til Ekstra Bladet fortæller han, at hendes store hit ‘Mormors kolonihavehus’ er et portræt af hans egen mormors kolonihave i Sydhavnen, og i samme moment nævner han også hendes sang ‘Friheden flyver’, som han fortæller, er inspireret af hans moster Gerda.
Det er aldrig let at miste en god ven.
Lad os sende en støttende hilsen til Erik Clausen i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.