Michael Laudrup skal være morfar igen: Nu deler han sød detalje om nyheden

Den tidligere fodboldspiller Michael Laudrups datter venter sit andet barn, og det var faktisk hans barnebarn Ellen, der overbragte ham nyheden.

Der er glædeligt nyt fra Michael Laudrup og hans familie, for hans datter Rebecca Laudrup venter nemlig sit andet barn med ægtemanden Frederik Svejborg.

Nu kan Michael Laudrups kone desuden fortælle, at det faktisk var ægteparrets barnebarn Ellen, der overbragte dem nyheden.

Det var Siw Laudrup, der tog telefonen, men Ellen spurgte efter morfar, og da han kom til røret, kunne de begge få de gode tidender.

Michael Laudrup Siw Laudrup
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Glæden er stor

Rebecca Laudrup har termin til maj, og det føjer altså et femte barnebarn til flokken, der også tæller sønnen Andreas Laudrups tre børn.

– Det er stort hver gang. Jeg ved, det er femte gang, men det er lige stort hver gang. Det er en kæmpe ting. Vi er så glade for de fire, vi har, og det bliver dejligt at få nummer fem, siger Michael Laudrup til BILLED-BLADET.

At blive mor for første gang var dog en overvældende oplevelse for den unge Rebecca Laudrup, der ærligt har berettet om oplevelsen på sin blog.

– Jeg elskede ikke Ellen, da hun kom ud. Jeg græd. Jeg græd som en besat kvinde, da hun blev lagt op på min mave, helt blå og fedtet ind i snask, skrev hun dengang i sit indlæg.

Til gengæld var hendes mand Frederik fuldstændigt solgt til stanglakrids, og det plantede et mismod i den nybagte mor, men heldigvis kunne mor Siw Laudrup berolige hende om, at det nok skulle ændre sig.

Hvor er det bare en skøn historie fra ægteparret Laudrup!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!