Den tidligere ‘X Factor’-deltager afslører selv, hvordan han forleden faldt om med hjertestop.
Man hører ofte, at man skal huske at sætte pris på livet, for man ved aldrig, hvad morgendagen bringer.
Det må man sige, er noget, som 23-årige Tobias Floor kan skrive under på.
Han fik masser af positiv opmærksomhed, da han sidste år deltog i ‘X Factor’, hvor han gik til audition med Dean Lewis’ hit ‘Half A Man’.
Og det var ikke kun fra danskerne, at Tobias fik opmærksomhed. Dean Lewis blev nemlig selv så imponeret, at Tobias blev inviteret tilbage for at optræde i finalen med selveste Dean Lewis.
Efterfølgende blev det også til en invitation til både Royal Arena og festivalen Tinderbox, da Dean Lewis kom til Danmark for at give koncerter.
Den tidligere ‘X Factor’-deltager Tobias Floor fik sig dog et forfærdeligt chok forleden, da han faldt om med hjertestop.
Det afslører den unge musiker selv.
Artiklen fortsætter under billedet…
Jeg er taknemmelig for livet
– Jeg er taknemmelig for livet. Onsdag d. 8.11 fik jeg pludseligt hjertestop hjemme hos min kæreste.
Heldigvis for Tobias så har både kæresten og svigerfar været til hjerte-lunge-kursus, og han fortæller selv, at de reddede hans liv.
– Ambulancen ankom 8 minutter efter opringningen til 112. Jeg blev stødt og fik puls, herefter kørte vi meget hurtigt til akutmodtagelsen på Rigshospitalet.
Han fortæller selv, at han har gået nogle svære dage igennem og at hans korttidshukommelse ikke har det godt.
– Jeg har det efter omstændighederne godt, men er samtidig meget chokeret. Jeg skal huske, min krop har oplevet et traume, og det kommer til at kræve ro det næste stykke tid.
Han roser hertil både personale, venner og familie.
Efter ‘X Factor’ har Tobias udgivet flere sange, og han skriver også, at han regner med at vende tilbage.
Afslutningsvis opfordrer han også andre til at tage et førstehjælpskursus.
Tobias har selv delt flere billeder fra hospitalet, som du kan se herunder.
Sikke en forskrækkelse. Det må have været en virkelig forfærdelig oplevelse.
Rigtig god bedring, Tobias.