Supplied By tal Pictures/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Courteney Cox hylder Matthew Perry: Deler særligt minde fra ‘Venner’

Skuespilleren har valgt at dele en af sine favoritstunder, som hun nåede at opleve med Matthew.

Det er lidt over to uger siden, at den tragiske nyhed om Matthew Perry brød ud.

‘Venner’-stjernen blev fundet død i sit boblebad blot 54 år gammel.

Flere af de skuespillere, der havde biroller i serien, har efterfølgende hyldet stjernen, mens de resterende hovedrolleindehavere valgte at udsende en samlet udtalelse.

Nu er de første så begyndt at udtale sig om Matthews alt for tidlige død. Den første var hans bofælle i serien Matt LeBlanc, der for nylig brød tavsheden med en hjerteskærende hyldest.

Nu har endnu et medlem af ‘Venner’-familien valgt at udtale sig, og det er måske den person, som han endte med at være tættest med under optagelserne.

Det er nemlig Courteney Cox, der i serien spillede Monica, som Matthew Perrys karakter ender med at blive gift og få børn med.

Artiklen fortsætter under billedet…

Court
Skuespillerne fra ‘Venner’. Foto: Supplied By tal Pictures/Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Jeg savner dig hver eneste dag

– Jeg er så taknemmelig for hvert et øjeblik, jeg havde med dig, Matty, og jeg savner dig hver dag.

Sådan indleder hun opslaget, hvorefter hun også deler et kærligt minde fra tiden på ‘Venner’.

Sammen med teksten har hun nemlig delt en video, der både viser, hvad der blev sendt på tv, og hvad der blev undladt.

Det er selvfølgelig den ikoniske scene, hvor man som seer for afsløret, at Chandler og Monica har været intime sammen i London.

I serien ser man Monica, der gemmer sig under dynen, fordi hendes bror, Ross, kommer brasende ind i rummet. Efterfølgende dukker hun op og spørger Chandler: “Tror du, at han så os?” hvilket får publikum til at juble.

Det næste viser, at man faktisk var nødt til at stoppe scenen, fordi publikum simpelthen ikke ville stoppe med at juble og klappe.

Derfor deler Courteney lidt baggrundsviden om scenen.

Deler en af sine favoritstunder med Matthew

– Når du arbejder så tæt med en person som Matthew, som jeg gjorde, så er der tusindvis af stunder, jeg ville ønske, jeg kunne dele. Her får I en af mine favoritter.

– For at give lidt baggrundsviden så var det meningen, at Chandler og Monica kun skulle være en “engangsting” i London. Men på grund af publikums reaktion blev det begyndelsen på deres kærlighedshistorie.

– I denne scene, før vi begyndte at filme, hviskede han en sjov replik til mig, som jeg skulle sige. Det gjorde han ofte. Han var sød, og han var rar, skriver hun i opslaget.

Du kan se Courteneys opslag herunder eller HER.

Det er så trist.

Vi sender varme tanker til Courteney Cox.

Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...