Kæmpe chok: Nu kræves Dennis Knudsen fængslet

Efter den skandaleombruste sag på Aarhus Havn kræves Dennis Knudsen nu fængslet af anklageren.

Det kan måske komme til at koste frisøren Dennis Knudsen en tur i fængsel, at han i sommer gik amok, da han skulle køre ombord på en færge ved Aarhus Havn.

Til december kommer hans sag nemlig for retten, og tiltalen viser sig at være ganske alvorlig, da anklagemyndigheden kræver en frihedsstraf for Dennis Knudsen.

Siden sagen har den enlige far ikke kunnet køre bil, da hans kørekort har været administrativt inddraget og hans bil beslaglagt.

– Der er rejst tiltale for hærværk og overtrædelse af straffeloven ved det, man populært sagt kalder for vanvidskørsel, siger Dennis Knudsens advokat Mette Grith Stage til Ekstra Bladet.

Sag skal afgøres

Advokaten fortæller desuden, at Dennis Knudsen i vid udstrækning erkender de faktiske omstændigheder, og at han har overtrådt fængselsloven.

Dog nægter kendis-frisøren, at hans kørsel har været et brud på straffeloven, og det bliver nu altså det, som skal afgøres mellem ham og anklagemyndigheden i retten.

Det er straffelovens bestemmelser om hærværk og grov vold, som anklagemyndigheden har rejst tiltale for, da de mener, at Dennis Knudsen forsætligt har forsøgt at køre en ansat ned.

Mette Grith Stage siger åbent, at hendes klient erkender, han har kvajet sig, hvilket nok kommer til at koste en bøde, men at en fængselsstraf er ude af proportioner.

Dennis Knudsen
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

En svær sag for Dennis Knudsen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!