Hustruen Gitte er stolt over, at Kandis-Johnny har tabt sig 15 kilo ved at lægge livsstilen om og fortæller ærligt, at hun har været bekymret over hans overvægt.
Der er blevet meget mindre af Johnny Hansen fra Kandis, der har tabt sig 15 kilo, efter han i januar besluttede sig for sig for en ny livsstil.
Det har ikke mindst glædet hans hustru Gitte Hansen, og hun kan tydeligt mærke forskel på Johnny Hansen både fysisk men også psykisk.
Forsangeren har nemlig mere energi og er ikke så træt, og Gitte Hansen kan også mærke det på dansktopmusikerens humør.
– Jeg er da megastolt. Det er jo et ønske, han har haft i mange år. Det er sejt, og når han sætter sig et mål og siger “nu er det nu”, så går han all in, siger Gitte Hansen til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Nu taler Johnny Hansen ud om svær periode: Fik stress og ramte bunden
LÆS OGSÅ: Johnny Hansens ærlige ord: Skal blive bedre til at give Gitte opmærksomhed
Hustru var bekymret
Gitte Hansen indrømmer også åbent, at hun har været bange, og det har hustruen også sagt ærligt til sin mand, for hun vil være ked af at miste ham.
Gitte Hansen synes nemlig, det ville være alt for tidligt at tage afsked med Johnny Hansen, der kun er 58 år, hvis hans livsstil skulle ende med at gøre det af med ham.
– Det er svært at holde sin krop sund, når man kører på landevejen, har 286 jobs om året og lever af mad fra tankstationer, har Johnny Hansen tidligere udtalt til Ekstra Bladet.
Forsangeren har godt være klar over, at han har været ude på et sidespor, da hans blodtryk har været meget højt, og hans far på et tidspunkt har måtte køre ham på hospitalet.
Ærlige ord fra Gitte Hansen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!