Den sørgende mor har netop delt et opslag, hvori hun mindes sin søn, der gik bort for et år siden.
Som vi skrev for et par dage siden, så er der ingen tvivl om, at torsdag er en forfærdelig dag for både Thomas Helmig, Renée Toft Simonsen og resten af familien.
Det er nemlig præcis et år siden, at Hugo Helmig gik bort.
Sangeren blev blot 24 år gammel, og i flere år var han ikke bleg for at fortælle, hvor meget han kæmpede med både angst og depression.
Forleden kom det frem, at hans kusine Clara Toft Simonsen havde valgt at udgive sin hjerteskærende sang om Hugos kamp og død.
Læs mere: Et år efter Hugo Helmigs død: Sådan bliver han hyldet
I løbet af året har familien flere gange hyldet Hugo på forskellige måde.
Alt fra tatoveringer og Thomas, der hyldede ham under en koncert til Ulrikke Toft Simonsen, der gav sit nyfødte barn navnet Hugo som mellemnavn.
Nu har Renée så sat nogle ord på det seneste år og den forfærdelige tid.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vi græder sammen
Det gør hun i et opslag på Instagram, hvori hun fortæller om en tur i en taxa, hvor chaufføren spurgte hende om, hvor mange børn hun havde.
– Jeg trak luft ind, i tvivl om hvad jeg skulle svare, så sagde jeg fire, jeg har fire børn… jeg blev derefter i tvivl, om jeg skulle sige; men den ene er her ikke mere… jeg trak luft ind igen, tårerne pressede sig på, og pludselig kom det bare ud af min mund, det unævnelige, at han ikke er her mere, fortæller hun.
Renée deler også tre billeder fra nogle ture til Spanien, Thailand og New York, og fortæller samtidig, at de i dag er tilbage i Spanien.
– Vi taler om ham, vi græder sammen, vi glider ind og ud af sorgen og savnet, sammen.
Herefter fortæller Renée, at hun har brugt året på at gå til krisepsykolog, være en del af en sorggruppe, og så har hun mødtes med andre, der også har mistet børn.
– Jeg ved nu, at jeg ikke er alene med sorgen over at miste et barn, og det har på en mærkelig måde været en trøst. Jeg ved også, at mange tænker på os i dag og tænder lys for Hugo, det gør vi også, og jeg har fire børn, den ene er her bare ikke mere, afslutter hun sit opslag.
Du kan se hele Renée Toft Simonsens opslag herunder eller HER.
Hjælp os med at sende de varmeste tanker til Renée i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.