I weekenden blev der fundet en vinder i det populære program ‘Vild med dans’. Selvom det ikke blev Mette Sommer, der kunne løbe med trofæet, så har hun fået sig en oplevelse for livet.
Derudover har hun oplevet, hvad dans kan gøre ved kroppen.
Fredag aften stod den store kamp, ville det være Mette Sommer, Kasper Fisker eller Frederik Trudslev, der ville ende som vinder af årets ‘Vild med dans’?
Det endte med at Kasper Fisker trak sig sejrrigt ud af kampen, og dermed kunne han også sørge for, at hans dansepartner, Karina Frimodt, for første gang blev kåret til vinder af programmet.
Stort vægttab
Gennem flere måneder har deltagerne i programmet trænet for at kunne vise de bedste danse frem. Selvom målet har været at blive den bedst mulige danser, så er der sket en anden ting ved Mette Sommers krop undervejs. Hun har nemlig smidt en del kilo. Det afslører hun i en story på Instagram.
Her har hun delt to billeder fra træningslokalet hvor man kan se, at hun er blevet mere markeret.
– 8 kilo lettere. Det er jo for sindssygt, hvad dans kan gøre (BEVARES, det er også mange flere timer, end hvad en almindelig kan lægge ind i en travl hverdag). Men hele kroppen bliver jo bevæget. Så IND og meld jer til dansehold, hvor I træner, skriver hun og tilføjer:
– Jeg ved godt, jeg aldrig har været “stor”. Jeg er ikke interesseret i at skulle gå i en debat om sundhed etc., eller hvor meget jeg har tabt mig og alt derimellem. Det er udelukkende for at vise, hvad dans kan gøre, og som inspiration til at hoppe ud i det
Nu hjælpes vi ad med at ønske Mette Sommer alt det bedste fremover.