Den populære frontmand i Kandis har i løbet af året smidt flere kilo, men han er langt fra færdig, hvis det står til ham selv.
Da Johnny Hansen fra Kandis deltog i TV 2-programmet ‘Junkfood eksperimentet’ blev han ikke bare udsat for at spise fastfood i tre uger. I løbet af programet kom han gennem forskellige sundhedsundersøgelser. Ikke alle resultater var lige positive.
I programmet kom det blandt andet frem, at den populære sanger med sit blodtryk havde prædiabetes.
Resultaterne fik sangeren til at gøre noget ved sin sundhed og i år har han løbende kunne fortælle om, hvordan det er gået med vægttabet. Overfor Billed-Bladet fortæller Kandis-forsangeren, at han langt fra er færdig med at tabe sig
Klar plan
Johnny Hansen kunne tidligere i år fortælle, at de første 15 kilo er forsvundet. Men han har et klart mål om, hvor meget han gerne vil tabe mere.
– Jeg skal gerne 10 kilo længere ned. Så bliver det samlede vægttab på 25 kilo, siger Johnny Hansen til Billed-Bladet.
Indtil nu er vægttabet især kommet i mål ved, at han tænker over, hvilken type mad han vælger, når han er på farten med bandet, lange gåture og at han spiser tre gange om dagen i stedet for mange portioner til aftensmad.
Jubilæum nærmer sig
Johnny Hansen har stået i spidsen for Kandis siden 1989 og til næste år kan bandet dermed fejre 35 års jubilæum.
Det bliver blandt andet markeret med en jubilæumstour, hvor de på deres hjemmeside skriver: Sådan har du aldrig oplevet dem før.
Indtil nu er der fem koncerter på planen i januar 2024.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Johnny Hansen held og lykke med vægttabet.