
Efter finalen i ‘Den store bagedyst’ er Fødevarestyrelsen kommet med opråb, og nu svarer DR på kritikken.
Et smart trick i finalen i ‘Den store bagedyst’ virkede egentlig som guds gave til køkkenet, da vinder Terese Sau benyttede en sprøjtepistol fra Bosch til at glasere sin kage.
Men efter hun kunne løfte trofæet i finalen, kom Fødevarestyrelsen med et opråb, for den særlige sprøjtepistol er bestemt ikke egnet til fødevarer, lød det fra dem.
Læs mere: Skandale i ‘Den store bagedyst’: Modtager voldsom kritik efter finalen
Det har nu fået DR til at gå ind i sagen, efter kritikken er peget imod deres populære TV-program.
På “Den store bagedyst” tilslutter vi os Fødevarestyrelsens budskab om at bruge fødevaregodkendte redskaber til kagefremstillingen, skriver DR i en mail til Se og Hør.
Deltagerne opfordres
Den programansvarlige understreger samtidig, at de fra programmets side bruger tid på at tale med deltagerne om hygiejne og fødevaresikkerhed.
De opfordrer blandt andet deltagerne til at gøre sig nøje overvejelser omkring og blandt andet bruge bagepapir, hvis de ønsker at bruge en tagrende som bageform.
I forrige sæson brugte Michelle Olsen nemlig netop en tagrende som bageform, og i vid udstrækning får deltagerne da også generelt frie hænder.
DR vil nemlig gerne afspejle, at det er amatør-bagere, der deltager i ‘Den store bagedyst’, og at de engang imellem ønsker at benytte sig af redskaber, der ikke er godkendte til fødevarer i deres bagning.

Ærlige ord fra DR!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!