Legetøjsbiler, spil og Pokemon er måske nogle af de ting, man normalt ser på en 10-årig drengs ønskeliste til julemanden.
De ting er dog noget, som 10-årige Emil Breum Andersen fra Storkøbenhavn har fravalgt – i stedet har han et meget rørende ønske, der vedrører hans kræftsyge lillebror Thor Breum Andersen.
Hans lillebror, den kun 9-årige Thor, har fået konstateret cancer i hjernen tilbage i oktober måned.
Foto: Privat: Til venstre står lillebror Thor, mens Emil står til højre
Den lille dreng skal nu igennem et svært år med flere stråle – og kemobehandlinger, og det har naturligvis også påvirket storbror Emil.
-Kære Julemand… Jeg ønsker mig nærmest ikke nogle af de ting, som jeg sagde, jeg gjorde i mit sidste brev. Jeg ønsker mig faktisk kun, at min lillebror bliver rask igen, sådan starter han det rørende brev, som du kan læse lige herunder:
Foto: Privat
Brøderne, Emil og Thor er såkaldte pseudotvillinger og har derfor altid haft et meget tæt bånd til hinanden.
-Jeg sidder hver dag i min klasse og tænker på ham. Selv hvis jeg laver de ting, jeg elsker mest, kan jeg ikke gå et sekund uden at tænke på ham, skriver den omsorgsfulde dreng videre i brevet.
Det er drengenes far, den 38-årige Christian Breum Andersen, der har delt det søde brev på Facebook, hvor det sidenhen har taget fat.
Far meget rørt
Da drengenes far, Christian Breum Andersen, læste sin søns julebrev, stod han tilbage med meget blandede følelser:
– Jeg blev ked af det – ked af det over at min søn på ti skal have det som juleønske. Men omvendt er vi glade og stolte over, at vores søn i sådan en situation kan tilsidesætte sit eget behov. Det er ambivalente følelser. Jeg ville heller have, han skulle ønske sig de helt normale ting, som en ti-årig ønsker sig, siger den berørte far til Newsner.
Familien består udover de to brødre og så af to andre børn, hvoraf den yngste er fire år.
Efter opslaget er blevet delt har en gruppe helt uopfordret lavet en indsamling til familien i denne svære tid.
– Vi er meget taknemmelige og beærede over, at folk har ville støtte, sende hilsner, og det er endda folk, man slet ikke kender, fortæller den berørte far til Newsner.
Foto: Privat
Der er i skrivende stund indsamlet 18.000 kroner, og Christian Breum Andersen er ikke i tvivl om, hvad pengene skal gå til:
– Vi fordeler dem ud på alle fire børn, så de kan få ekstra gode julegaver i år.
9-årige Emil er allerede blevet opereret i hjernen, men de ved endnu ikke, hvordan han kommer til at tage imod den hårde og lange behandling med kemo og stråler.
Familien er dog håbefulde:
– Han er en kriger den lille. Så kemoen skal han nok komme igennem, siger Christian Breum Andersen.
Vores tanker går til familien. Hjælp os gerne med at sende dem styrke og håb deres vej gennem kommentarfeltet på Facebook.