Matador-dronningen og den kendte journalist Lise Nørgaard døde i en alder af 105 år tilbage i januar.
Det er nu familiens første jul uden deres elskede mor, mormor og oldemor.
En af de efterladte er Lise Nørgaards datter, Bente Flindt Sørensen, som BILLED-BLADET fangede til julekoncert i Holmens Kirke i København.
Hun er sikker på, at julen bliver anderledes og lidt speciel uden hendes mor:
– Vi skal have hele familien juleaften. Børn og børnebørn. Det bliver vidunderligt. Det bliver også en speciel jul. Det er første gang, vi ikke skal have tvunget risengrød til forret. Men jo, vi savner hende selvfølgelig. Lige præcis på denne tid af året. Det gør man, sagde Bente Flindt Sørensen til BILLED-BLADET.
Rørende bisættelse
Lise Nørgaards rørende bisættelse viste tydeligt, hvor mange mennesker, hun gennem tiden har berørt og gjort et stort indtryk på.
Bisættelsen blev sendt live, og det var den anerkendte journalists oldebarn, Sara Flindt Grønning, der efter Lise Nørgaards eget ønske, læste en bøn op under bisættelsen.
Den 105-årige Lise Nørgaard boede på plejehjem inden hendes død, hvilket hun efter stor og lang tids overvejelser flyttede til i en alder af 104 år.
Vi sender familien varme tanker i den svære tid. Hjælp os gerne med at sende dem en venlig hilsen i kommentarfeltet på Facebook.