Jonas Vingegaard fylder 27 år: Så meget har han allerede opnået i sit unge liv

Selvom Jonas Vingegaard ‘kun’ skal puste 27 lys ud på lagkagen i dag, når han fejrer sin fødselsdag, har han nok oplevet og opnået mere end de fleste kan prale af.

I dag fylder den danske cykel-stjerne Jonas Vingegaard 27 år, og han har allerede imponeret Danmark og ikke mindst hele verden med sine bedrifter.

Han har ikke blot en gang, men to gange gjort det utrolige og vundet verdens største cykelløb – Tour de France.

I 2021 kørte han sin første Tour de France, hvor han endte på en flot anden plads.

Og det er blot nogle få af hans store bedrifter i løbet af hans 26-årige unge liv.

Den unge cykelrytter har før cyklet for Coloquick-cult, men kører i dag for Jumbo-Visma, som kan være godt stolte af ham.

En anden, der er meget stolt af ham, er hans hustru, Trine Marie Hansen, som han blev gift med i et intimt bryllup tilbage i juni 2023.

Da hun blev spurgt om, hvad hun er mest stolt af, var det faktisk en af de mere menneskelige og omsorgfulde egenskaber ved ham.

Hvad har gjort dig mest stolt over noget, han har gjort?

– Det var nok, da han ventede på Pogacar i touren på vej ned. Det var virkelig et godt øjeblik, siger hun i et interview til Jyllans-posten.

Foto: Shutterstock

Trine Marie henviste her til den rørende episode da stjernerytteren ventede på den slovenske cykelrytter, Tadej Pogacar, efter han styrtede på sin cykel.

Parret har i dag en datter sammen, der hedder Frida, og hele familien er for nyligt flyttet til Schweiz nærmere betegnet Ticoni, som er den italienske del.

De har også et hus i Glyngøre, hvor de boede hidtil.

Stort tillykke med den store dag og alle dine bedrifter. Hjælp os gerne med at lykønske ham i kommentarfeltet på Facebook.