Line Baun Danielsen har fødselsdag: Sådan skal hun fejres

Den tidligere tv-vært, Line Baun Danielsen, fylder i dag 62 år, men den travle forretningskvinde får måske ikke tid til at blive fejret.

Line Baun var med fra start, da TV 2 gik i luften, og det var også der, hun startede sin tv-karriere.

Man så først den unge frøken Baun på TV 2 Sporten, hvor hun derefter var en fast del af TV 2-familien – blandt andet som studievært på TV 2-Nyhederne og Go’ Morgen Danmark.

Gik ned med stress

Hun valgte dog at stoppe karrieren foran skærmen tilbage i 2016, da hun gik ned med stress og blev sygemeldt. Sidenhen er hun ikke vendt tilbage til skærmen, men det har dog ikke betydet, at hun har haft mindre travlt.

For selvom det er hendes fødselsdag, er dagens skema fuldt booket med forretningsaktiviteter.

– Nej, ingen store planer for min fødselsdag… Skal spise arbejdsfrokost med en i mit netværk – derefter lagkage med min familie i Snekkersten, siger hun til Newsner Danmark.

Travlt med foredrag og bog

Line Baun er lige nu aktuel med hendes bog ‘Hele vejen til kisten – inspiration til et (langt) sjovere liv og meget af hendes tid går derfor med bogturné.

– Jeg har en travlt december med min bog og flyver og farer rundt med budskabet om det gode liv efter de 50 og 60♥️??, siger hun til Newsner Danmark.

Line Baun er lige nu også aktuelt i et helt nyt tv-program, hvor hun sammen med en række kendiskvinder sætter fokus på, hvordan det er, når man går i overgangsalder.

Stort tillykke med dagen. Hjælp os gerne med at lykønske hende i kommentarfeltet på Facebook.