Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Medie: Nu ved Elvira, hvornår der falder en kendelse

Elvira Pitzner oplever i disse dage et sandt mareridt, hvor hun er blevet anklaget for utroskab i Dubai. Hun kan ikke komme hjem, da hun har fået frataget sit pas.

Den unge kvinde Elvira Pitzner, der er kendt fra ‘Diamantfamilien’, sidder lige nu i Dubai uden mulighed for at komme hjem.

Hun var på ferie i landet, hvor hun tidligere har boet, da hun blev anklaget for utroskab og tyveri af sin eks Milad Saadati.

Hun blev fængslet, men selvom hun kom ud igen, så fik hun frataget sit pas og dermed muligheden for at komme hjem. Men ifølge Ekstra Bladet har Elvira Pitzner nu fået besked på, hvornår der falder en kendelse i hendes sag.

Svar før jul

Ifølge Ekstra Bladet går der mindst en uge, før der bliver afsagt en kendelse i den meget omtalte sag. Avisen sætter ikke en konkret dato på, men skriver, at hendes skæbne ventes afgjort kort før jul.

Dermed ser det ud til, at det ukendte limbo, som diamantdatteren lige nu står i, snart får en afgørelse.

Hvis kendelsen falder til den hårde side, så risikerer Elvira tre års fængsel.

Hendes mor, Katerina, fløj i sidste uge til Dubai for at støtte sin datter i den hårde tid. Hun har ikke udtalt sig meget om sagen, men et par dage efter nyheden om, at Elvira var blevet anholdt, gik hun til tasterne og lavede et Instagram-opslag.

Her forklarede hun blandt andet, at sagen ifølge hende var et udtryk for et forhold, der ikke sluttede i enighed.

– Men har Elvira ikke været ret naiv? Jo, naiv og alt for godtroende. Tro mig, den byrde lever hun med hver eneste dag for tiden. Men det må være tydeligt for enhver, at dette ikke handler om at håndhæve et ægteskab, men om noget helt andet, skrev hun blandt andet.

Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Elvira i den svære tid.

 

Læs mere om...