21-årig restaurant-ejer giver gratis pizza og pomfritter til hjemløse i december: ”Alle fortjener et godt måltid”

Can Mustafa Yasargun er blot 21 år gammel, men han er allerede indehaver af to italienske restauranter ved navn ’Ristorante Bellini’ i Århus og Ebeltoft.

På trods af sine unge alder har han stor erfaring indenfor restaurationsbranchen, han har nu også bevist, at han har hjertet på det rette sted.

I december måned har han og hans team nemlig besluttet, at de hver søndag vil give gratis pizza og pomfritter til alle hjemløse i Kirkens Korshær, Tre Ege, i Brabrand.

-Vi synes, alle fortjener et godt måltid, siger han til Newsner Danmark.

Det er blandt sådan nogle lækre pizzaer, som de hjemløse kan få lov til at smage. Foto: Privat

Can Mustafa Yasargun forklarer, at han mener, det er vigtigt, man inkluderer alle og sørger for, at de svageste også får en god jul.

-Vi værner om lokalsamfundet, og vi vil gerne gøre en forskel.

Besøgte Kirkens Korshær personligt

I søndags tog den unge restaurantejer selv ud til Kirkens Korshær i Brabrand for at servere varm pizza og pomfritter til de sultne hjemløse.

-Jeg så, hvor glad de her mennesker blev for, at jeg kom, og de fik noget mad, siger han til Newsner Danmark.

Can Mustafa Yasargun åbnede sin anden restaurant i november måned, så de er stadig nye i byen, men de har allerede formået at gøre et godt indtryk.  

Can Mustafa Yasargun står her foran en af sine restauranter. Foto: Privat

-At se andre mennesker blive glade for noget man gør, det er noget, man værdsætter i denne her branche, forklarer den unge mand.

Hvor er det bare et fint initiativ. Hjælp os gerne med at sprede det gode budskab i kommentarfeltet på Facebook.