Realitystjernen sætter nu flere ord på sit comeback.
Det var noget af en overraskelse, da der tilbage i midten af december var premiere på programmet ‘LOL: Den der ler sidst’.
I den forbindelse dukkede nemlig ikke blot Amalie op, men også hendes kæreste, Mikkel Skelskov.
Parret har gået under radaren i flere måneder, efter de i en længere periode fyldte store dele af det danske mediebillede i forbindelse med dramaet, der udspillede sig i slutningen af 2022 og et godt stykke ind i 2023, hvor der blev kastet med anklager til højre og venstre.
Amalie, der altid har været en meget åben og offentlig person, valgte til slut at trække stikket i flere måneder, hvor hun forblev tavs på de sociale medier.
Hun vendte dog retur i september og det passede også med, at der florerede en masse rygter om, at programmet ‘Forsidefruer’ måske ville blive genoplivet.
Og selvom Amalie og ‘Forsidefruer’ tidligere har været et perfekt match, så var hun hurtig til at meddele, at hun ikke ville være at finde i programmet, hvis det skulle returnere.
Realitystjernen gav dog udtryk for, at hun ikke var færdig med at lave tv.
Derfor har der selvfølgelig været en masse spekulationer om, hvilket program hun vil lave, og det løfter hun nu lidt af sløret for.
Artiklen fortsætter under billedet…
Filmer med døtrene
For nylig gæstede hun nemlig Cecilie Hothers podcast ‘Voksen eller kaos’, og her afslørede Cecilie, at der faktisk var et tv-hold til stede.
I den forbindelse kunne Amalie fortælle, at der filmes til et nyt program og at man også kommer til at se hendes børn, men at det også har medført, at hun er meget opmærksom på, hvordan de bliver filmet.
– Nu, hvor jeg laver et tv-program, ser man mine børn med mig, men jeg passer på dem og siger også til tilrettelæggere, når mine børn bliver filmet, at det er på deres præmisser, og at de kommer først. Så jeg synes, at jeg sætter mig selv til side, når jeg har dem med. Men der er mest af mig. Når de ikke er med mig, så er det mig i fokus, og sådan må det også godt være, fortæller hun i podcasten, skriver HER&NU.
Det vil dog ikke være første gang, at hendes ældste datter, Josephine, vil være at finde i et program.
Hun var med i programmet ‘Amalies baby’, der dengang handlede om Amalies graviditet og første tid som mor.
Hvad tænker du om det kommende program? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.