Katerina Pitzner med nyt om Elvira i Dubai: Skuffet over den danske regering

Selvom Katerina Pitzner er en anerkendt forretningskvinde med hendes diamant-imperium, er hendes fokus et helt andet sted lige nu.

Katerina Pitzners hjerte og tanker er nemlig i Dubai, hvor hendes datter, Elvira Pitzner, har fået frataget sit pas.

I skrivende stund har diamantdatteren været ufrivilligt i landet i mere end en måned.

Elvira Pitzner, der boede i Dubai i flere år, er nu midtpunktet for en retslig kamp, der involverer anklager om utroskab fra hendes ekskæreste, som hun angiveligt var islamisk gift med.

De komplekse love i Dubai og den kulturelle forskel har gjort situationen yderst vanskelig for Elvira, og hendes mor, Katerina Pitzner har flere gange udtrykt sin frustration over manglende støtte fra den danske regering.

Det gør hun også i sit seneste opslag på Instagram, hvor realitystjernen har fokus på den danske regering og udtrykker skuffelse over den tilsyneladende mangel på handling i hendes datters sag.

Vild med Dans sæson 19 på TV 2, show nr. 1. Katerina Pitzner, Ophelia Pitzner, Thalia Pitzner og Elvira Pitzner. København, fredag 9. september 2022.. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

– Nu er der gået 35 døgn. Der har været tidspunkter, hvor jeg fik indtryk af, at Udenrigsministeriet og konsulatet rent faktisk ville gøre noget for at hjælpe min datter. Men jeg tog fejl, skriver hun blandt andet i opslaget.

I lyset af den stigende bekymring for Elvira Pitzners sikkerhed og retslige situation håber familien nu på mere aktiv handling fra den danske regering

– Den udeblivende hjælp i min datters sag taler sit eget tydelige sprog. Vi er faktisk ikke kommet et eneste skridt videre. Og hendes tilfælde er desværre ikke enestående. Flere har henvendt sig til mig med frygtelige historier om, hvordan de var, (mens nogle stadig er), i problemer i udlandet, hvor hjælpen fra UM også er udeblevet.., skriver den bekymrede mor i opslaget.

Hvis Elvira Pitzner bliver dømt for utroskab, som hun er anklaget for, kan hun få op til tre års fængsel.

Du kan læse det fulde opslag ved at klikke her eller lige herunder:

Kan du forstå Katerina Pitzners frustration? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.