To af dommerne fra det populære madprogram ‘Masterchef’ afslører nu, at deres forhold strækker sig ud over tv-skærmen og de professionelle relationer.
Det er de anerkendte kokke, Jesper Koch og Jakob Mielcke, som har dannet et usædvanligt venskab, der trodser deres forskelligheder.
– Jesper er en af mine bedste venner privat. Vi er tætte i virkeligheden og også i programmet. Det er en stor fornøjelse at lave tv med ham, siger Jakob Mielcke til Newsner Danmark.
Også hans meddommer Jesper Koch har kun rosende overfor deres specille venskab.
– Det er et ærligt venskab, hvor vi giver plads til hinanden, hvis det er nødvendigt. Vi forventer meget af hinanden, og vi synes, vi er gode til at holde hinanden til ilden. Vi er konkurrencemennesker begge to, forklarer Jesper Kock til Newsner Danmark. ¨
Selvom de kan stå side om side som dommere i ‘Masterchef’ og dele deres kulinariske ekspertise, er der dog visse aspekter af deres personligheder, som de ikke altid er enige om.
Foto: Thisted James Alexander/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Ikke altid enige
Men det er netop disse forskelle, der gør deres venskab så unikt.
– Jakob og jeg har rigtig mange fælles interesser, men vores sociale arv og indgang til livet er vidt forskellige, forklarer Jesper Koch.
Det er dog en anden forskel, som hans bedste ven, Jakob Mielcke, har bidt mærke i, og som irriterer ham gevaldigt.
-Jesper er ekstrem dårlig til at tage telefonen, og det er helt ekstremt. Han henvender sig mest, hvis han skal bruge en til noget, fortæller han med et glimt i øjet.
Men det er der en hel naturlig forklaring på ifølge Jesper:
– Det er fordi, jeg har mere travlt end Jakob. Jeg løber ikke altid ned med telefonen, men jeg står med hænderner i frikadellefarsen, og med et glimt i øjet, så ved jeg godt, når det er vigtigt, så tager jeg den.
– Han er en fantastisk god ven og pisse irriterende, joker Jakob Mielcke igen.
Familierne samles
Det er ikke kun de to erfarne dommere, der ses, når de mødes.
For makkerparret er så tætte, at deres familier nu også kender hinanden:
– Vi rejser sammen, laver mad sammen og vores familier kender hinanden, siger Jakob Mielcke og Jesper Koch tilføjer:
Jakob er ikke bare en ven, men en rigtig god ven. Vi er til hinandens familiefester og privat ser vi også hinaden. Det gør jeg ikke så meget med de to andre, og Jakob er den dommer, jeg har mest med at gøre, forklarer han.
Jesper Koch har været på skærmen som dommer for ‘Masterchef’ siden 2014. Derudover er han blevet rost meget for sin dedikation til gastronomien, blandt andet som Årets Kok i både 1999 og 2000.
Jakob Mielcke er også en meget velkendt og ikke mindst anerkendt kok i branchen, som blandt andet står i spidsen for en prisvindende gourmet restaurant beliggende i Haveselskabets Have.
Han er en selvlært kok, som er glad for at eksperimentere med mad fra alle verdens hjørner.
Sikke et dejligt venskab. Hvad synes du om de to dommere? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.